Hjertesalat er en meget sprød salat med en mild smag. Hjertesalat kan
bruges som alle andre salater, men er specielt velegnet sammen med
avocado, mozzarella og kartofler, da den ikke falder sammen.
Køkkenet kalder.
Ingredienser:(4 pers.)
4 stk. hjertesalat
8 stk. forårsløg
2 – 3 skiver daggammel brød
5 – 6 spsk. Olivenolie
6 stk. radiser
1 stk. agurk
2 stk. forårsløg
2 dl. Krydderurter, friske hakkede, purløg, kørvel, estragon
Citronfløde:
2½ dl. Piskefløde
1 stk. citron
Salt og peber
Start med at vaske og skylle hjertesalaten og forårsløgene
Skær øverste grønne top og bunden af forårsløgene
Skær det alleryderste af bunden på hjertesalaterne
Skær derefter hvert salathoved midtover på langs
Vend forårsløg og hjertesalat med 3 spsk. Olivenolie
Skær brødet i 4 – 5 mm tykke skiver, pensel dem let med olivenolie
Grill først forårsløgene, de skal være bløde og tilberedte
Gril salaterne meget kort, de skal have farve, men være med bid og
sprøde i midten
Grill brødskiverne til de er gyldne med grillstriber
Skær brødet i mindre mundrette stykker.
Citronfløde:
Kom fløden i en lille skål, riv citronskallen og pres saften i
Til sæt lidt havsalt og peber
Rør forsigtigt rundt med en ske – kun 2 omgange i citronfløden
Lad det nu stå i mindst 30 min. og gerne 1 time
Herefter vil fløden være en anelse klumpet. Men rør det ud med en ske til
en ensartet konsistens
Salat:
Skyl agurken og radiserne, skær agurken i mundrette stykker
Skær radiserne i kvarte på langs
Skyl forårsløgene og skær rødder og det øverste af toppe af
Snit forårsløgene meget fint i små ringe.
Vend de grillede salathoveder og løg sammen med de rå grøntsager,
snittede forårsløg og krydderurter
Kom en tynd stribe af flødedressingen over
Og fordel de grillede brød croutoner over salaten.
Det er tid til servering.
Dagens salat, Grillet Hjertesalat med citronfløde, Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar