Kød er et af vores dyreste næringsmidler, hvis man skal
lave billig mad, så må man altså først og fremmest nedsætte
kødforbruget og erstatte det med de langt billigere grøntsager.
Men der er jo ikke noget galt, med en god bøf af et stykke oksekød.
Når bare det er modnet rigtigt, alt oksekød skal modnes,
før tilberedelsen. Både for kødets smag og konsistens, op til 5 uger er
den optimale modningstid, og for bøfkød er det en absolut
nødvendighed, ved kort tilberedningstid.
Kan man få fat i et stykke krogmodnet oksekød, så kan
man forvente en større kulinarisk oplevelse. Desværre er
meget af det oksekød som sælges i supermarkederne, modne i
vaccumposer, og dermed mindre spild for slagteren.
Køkkenet kalder, vi skal til den.
Ingredienser.:(2 pers)
2 stk. tournedos af tyksteg
1 spsk. Olivenolie/smør
½ dl. Teriyaki marinade (kikkoman)
Salt og peber
Rødløgskompot.:
2 stk. rødløg, skåret i skiver
1 stk. appelsiner, saften
½ dl. Madeira
25 g smør
125 g svampe, gerne carl Johan eller kantareller
½ stk. knoldselleri
1 dl. Olie
Tag tournedoserne ud af køleskabet ca. ½ time før de skal steges
Varm en grill- pande/pande op til meget god varme
Smør lidt olie på tournedoserne
Brun dem ved kraftig varme i ca. 1 min
Hæld lidt Teriyaki marinade over bøfferne, på hver side.
Krydres med salt og peber
Tag panden og sæt den i ovnen ved 200 gr. I ca. 5 min
(husk panden skal kunne tåle at gå i ovnen)
Løgkompot.:
Skræl løgene og skær dem i skiver
Rens svampene og del dem, hvis de er meget store
Løgene sauteres i lidt olivenolie uden at tage farve
Tilsæt appelsinsaft og madeira
Saucen koges ned til ca. halvdelen
Koldt smør piskes i, nu må saucen ikke koge mere
Smag til med salt og peber
Rist svampene på en varm pande i lidt olivenolie.
Sellerifrites.:
Sellerien skrælles
Skæres i papirtynde skiver gerne på et mandolinjern
Varm 1 – 2 dl. Olie op
Steg selleriskiverne i få minutter, til de er lysebrune
Steges evt. ad flere omgange
Tages op på fedtsugende papir og drysses med salt
Så er det tid til servering
Dagens tallerken, Tykstegs-Tournedos med rødløgskompot
og sellerifrites, velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar