Efter 14 år i skammekrogen, kan vi nu igen lave T-bone steak
med god samvittighed. Bøffen omfatter et T-formet ben med
kød på hver side. På den ene side er det mørbraden og på den
anden side fileten, to af de bedste udskæringer fra oksen og
selvfølgelig også de dyreste, men man skal jo forkæle sig selv
en gang imellem.
Grunden til de 14 år i skammekrogen var kogalskab, som stammer
fra rygraden. Rygraden ligger i toppen af T’et. Det omgik man så
ved at skære rygraden fra og kalde bøffen I-bone steak.
T-bone steaken blev frikendt for risikoen af kogalskab i 2015.
Så vi går til den.
Ingredienser.:(2 pers)
2 stk. T-bone steak
20 g smør/olie til stegning
Salt og peber
4 stk. kartofler, mellem store
Lidt flydende fedtstof
Salt og peber
200 g svampe, blandet
2½ dl. Piskefløde
2 tsk. Soyasauce
1 stk. hjertesalat
1 bæger frugtmix
Start med at vaske kartoflerne og skræl dem
Tag en kødnål eller strikkepind
Stik den igennem kartoflen på langs og nede i bunden
Skær skiver i kartoflen til du støder på kødnålen eller strikkepinden
Træk kødnålen ud og du har en sammenhængende kartoffel i skiver
Læg dem i et smurt ildfast fad
Kom lidt flydende fedtstof/olie over kartoflerne
Krydr med salt og peber
Sættes i en forvarmet oven på 200 gr. i 1 time
Snit salathovedet fint
Bland salaten med frugten
Lav en dressing af olivenolie og balsamico, salt og peber
Hæld dressingen over salaten og bland den
Er der fedtkant på bøfferne, så giv dem et lille snit med kniven
Så trækker de sig ikke sammen under stegningen
Varm en pande godt op
Tilsæt lidt olie/smør
Brun bøfferne i 1 – 1½ min på hver side
Lægges på et ildfast fad og stilles i ovnen 200 gr. i 4 – 5 min
Alt efter hvor rød man vil have sin bøf
Rist svampene af på den samme pande
Tilsæt piskefløde og 2 tsk. Soyasauce
Kog til saucen tykner og smag til
Med salt og peber (pas på med salt, da soya’en er salt)
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, T-bone Steak med hasselback kartofler,
svampesauce og salat, Velbekomme.
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar