Der er mange opskrifter på svinekæber i alle mulige afskygninger,
men en ting er sikker det er meget, meget mørt kød.
Denne opskrift har et strejf af Italien med en god dybte i
smagen og med en grøn/rød-slaw til,
så ved man det er blevet efterår.
Køkkenet kalder
Ingredienser:(2 pers.)
500g svinekæber
150 g gulerødder
2 stilke bladselleri
1 stk. løg, mellemstort
2 spsk. Olivenolie
2 spsk. Smør
Salt og peber
½ – 1 fl. Hvidvin
2 fed hvidløg
3 stk. laurbærblade
2 stilke timian, frisk
1 stk. grøntsags bouillonterning
Kartoffelmos:
500g kartofler til mos
¼ blomkålshoved eller stokken fra blomkålshovedet
40 – 50 g Smør
1 dl. Mælk
Salt og peber
Start med at varme olivenolie op på en pande og smørret
tilsættes, gulerødder, bladselleri og løg skæres i grove stykker
Halvdelen af grøntsagerne lægges i bunden af römertopfen
Svinekæberne brunes et par minutter på hver side
Krydres med salt og peber
Svinekæberne fordeles over grøntsagerne,
Panden koges af med lidt hvidvin
Hældes i römertopfen
Resten af grøntsagerne kommes ovenpå
Laurbærblade og timian fordeles mellem kæberne
Hvidvin hældes ved og bouillonterningen smuldres
ud over grøntsagerne
Låget lægges på og sættes i en kold oven, som tændes
på 160 gr. ca. 1 time
Derefter skrues der ned til 110 gr. og steger nu i ca. 4 timer,
Stegetid i alt 5 timer. Når der er ca. 45 min. tilbage af
stegetiden laves kartoffelmosen
Kartofler og blomkål skæres i grove stykker.
Koges til de er helt møre i usaltet vand i ca. 20 min
Vandet hældes fra og sættes tilbage på varmpladen og
damper tørre ca. 5 – 10 min
Kartofler og blomkål moses i gryden, som sættes over svag varme
Smørret røres i og der tilsættes mælk til ønsket konsistens
Smages til med salt og peber
Kartoffelmosen kommes i et ildfast fad. Sættes i en
forvarmet ovn 200 gr. ca. 20 min.
Römertopfen tages ud af ovnen og kæberne fiskes op
Lægges på et fad med lidt stanniol over og et viskestykke
Væsken fra römertopfen sies over i en gryde
Sovsen simre uden låg et par minutter
Jævnes med lidt maizena eller en smørbolle
Smages til med salt og peber
Servering:
Serveres med rødkåls- slaw og brun sovs
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Svinekæber braiseret i Römertopf med bagt
kartoffelmos og rødkålsslaw, Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar