Rødtunge er en fladfisk i familie med flynder. Udbredt i hele Atlanten
fra Spanien til det nordlige Norge. Det er en smagfuld spisefisk med
magert kød, men den er væsentlige dyrere end rødspætten.
Vi ser på det og går i køkkenet.
Ingredienser.:(2 – 3 pers)
5 stk. Rødtungefilet
Salt og peber
2 – 3 spsk. Rugmel
25 g Smør/olie
Remoulade sauce:
20 g Smør
1 spsk. Hvedemel
2½ dl. Piskefløde/mælk
100 g Remoulade
Salt og peber
350 g Pomfritter, frost
Olie til at stege pomfritterne i
Start med at gå fileterne igennem for urenheder
Salt dem i ca. 20 min med et moderat drys salt
Skyld fileterne fri for salt og dup dem tørre
Læg fileten med oversiden opad
Giv fileten et snit på tværs ca. 2/3 dele ned mod halen, men ikke igennem
Buk den sidste 3/1 del ind under fileten, så bliver fileten lige
tyk over det hele
Og derved er stegetiden den samme, uden det tynde styk bliver tørt.
Bland rugmel, salt og peber
Vend fileterne i melblandingen
Steges på en varm pande i afbruset smør/olie ca. 4 min
Vendes og steges igen i ca. 4 min
Holdes varm i ovnen på ca. 80 gr
Remoulade sauce:
Smelt smørret i en lille kasserolle
Melet røres i når smørret er smeltet
Tilsæt fløde/mælk lidt ad gangen og
pisk det glat hver gang der tilsættes væske når, ønsket konsistens er nået
tilsættes remouladen og der piskes godt, smag til med salt og peber.
Hæld olie i en gryde eller i fritøsen
Steg pomfritterne sprøde i olien
Serveres med sprøde pomfritter og citronbåde
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Rødtungefilét smørstegt med remoulade sauce og
pomfritter, velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar