Hjemmelavet – Pizza er jo en hurtig og lækker spise, men på en ny måde er
disse pizzasnegle med vidunderligt fyld af oksekød, peberfrugt og majs er
med til at gøre dem til en fantastisk nydelse.
Opskriften giver en god portion snegle, som kan fryses ned, så er der til
hurtig aftensmad en anden dag.
Køkkenet kalder
Ingredienser: ( ca. 14 stk.)
Dej:
10 g gær
2½ dl. Lunken vand
¼ spsk. Sukker
¾ tsk. salt
1½ spsk. Olivenolie
65 g mel, groft
335 g hvedemel
Fyld:
2 stk. forårsløg
1 stk. peberfrugt
1 fed hvidløg
250 g hakket oksekød
½ brev tacokrydderi
¾ dl. Tomatpasta
70 g majs
110 g revet mozzarella
75 g revet cheddarost
Lidt mælk eller vand til pensling.
Dej: Rør gæren ud i det lunkne vand, og tilsæt sukker, salt, olivenolie og groft mel
Rør hvedemelet i, og ælt det hele til en smidig dej
Dæk skålen med et viskestykke, og lad dejen hæve i 1 time.
Fyld:
Snit forårsløg og skær peberfrugten i små tern
Hak hvidløg fint
Svits det hel i fem minutter ved middel varme i olivenolien
Skub grøntsagerne ud til siden af panden og kom det hakkede oksekød på
Skru op for varmen og brun kødet godt af
Tilsæt tacokrydderi og rør godt rundt
Hæld tomatpastaen på panden og lad det simre i 5 – 10 min.
Tilsæt majs, og lad det køle lidt af på panden
Formning:
Drys køkkenbordet med mel og hæld dejen ud på melet
Rul dejen ud til en stort rektangel på ca. 30 x 30 cm
Fordel det afkølede fyld på dejen
Drys med de to slags ost
Rul dejen sammen til en aflang roulade
Sørg for at rulle den ret stramt
Skær dejen ud i stykker, der er ca. 1½ cm brede
Sæt dem på en bageplade med bagepapir
Lad dem efterhæve i 30 – 45 min.
Forvarm ovnen til 210 gr
Pensl pizzasneglene med lidt mælk eller vand
Bag dem i 18 – 20 min.
Serveres meget varme, resten kan fryses og varmes op
på 220 gr. ca. 7 – 8 min.
Det er tid til servering
Dagens tallerken, Pizzasnegle med oksekødsfyld og rucola,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar