Pariserbøf med rå æggeblomme
I slutningen af 1800 tallet så denne ret Pariserbøf, dagens lys og var meget populær
i 60/70erne, men er nu ligesom kommet lidt i baggrunden.
Pariserbøf er en bøf af hakket oksekød, formet over et stykke hvidt brød og stegt i
kort tid, hvorefter man tilføjer fyld efter egen smag.
Mest populært er det, at komme en rå æggeblomme, hakkede syltede rødbeder,
hakkede rå løg, kapers, høvlet peberrod og pickles på.
Pariserbøffen er at finde på næsten alle traditionelle danske restauranter og er
også hverdagsspise, da den heller ikke er dyr at lave.
Det tager lidt længere tid end bøf med spejlæg, som måske er den fortrukne ret i dag.
Brug lidt længere tid på en Pariserbøf, det vil du ikke fortryde.
Køkkenet kalder.
Ingredienser:(2 pers)
400 g oksekød, hakket ca. 180 – 200 g pr bøf
2 skiver sandwichbrød/sigtebrød/toastbrød
2 – 4 stk. æggeblommer
1 – 2 stk. rødløg
1 spsk. kapers
50 g rødbede, skåret i små tern
Evt. revet peberrod (hvis man er til det)
Salt og peber
1 stk. hjertesalat
2 tsk. kapers
Lidt olie/smør
Start med at pille løg og hak det meget fint
Hak kapers meget fint
Ælt farsen med, fint hakkede løg, kapers, æggehvide, salt og peber
Ælt det godt, og lad det trække i ca ½ time på køl
Form farsen til 2 pæne kugler ca. 180 – 200 g pr. stk
Form kuglen ved at kaste den fra den ene hånd til den anden, flere gange
dermed slår du al luften ud af farsen, og den hænger bedre sammen.
Tryk nu kuglen til en flad ”pandekage” i en firkant lidt større en brødskiverne.
Skær skorpen af brødet hele vejen rundt
Læg en brødskive oven på den firkantet fars-skive
Med en kniv som du sætter lidt ind under farsen og vipper farsen op over kanten
på brødet og det gør du hele vejen rundt
Så har du en firkant af brød på bagsiden på ca. 5 x 5 cm.
krydr med salt og peber.
Sæt en pande over meget god varme
Tilsæt lidt smør til panden
Først 2-3 min. på forsiden og derefter et par minutter på bagsiden.
Lav en lille skål med hakkede rødbeder, kapers, fint hakkede løg og lidt revet
peberrod, hvis man er til det.
Nu er det tid til anretning
Læg et par blade af hjertesalaten på tallerkenen sammen med Pariserbøffen
Kom rødbede tern ovenpå bøffen med plads til ægget i midten
Kom hakket løg og kapers rundt om bøffen
Placer æggeblommen i midten af rødbederne.
Det er tid til servering.
Dagens tallerken, Pariserbøf med rå æggeblomme, rødbeder, løg, kapers og salat,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar