Sønderjyske frikadeller udmærker sig blandt andet ved brugen af
oksekød, rasp og vand. Indeholder ikke mel, farsen har en konsistens
som er lidt mere fast end til alm. frikadeller
De serveres gerne med stuvet hvidkål eller spidskål.
Vi går i køkkenet
Ingredienser:(4 pers)
250 g svinekød, hakket
240 g oksekød, hakket
1 stk. løg, fint hakket
1 stk. æg
2 – 3 spsk. Rasp
2 – 3 dl. Vand
½ tsk. Herbs de Provence, krydderi
Smør/olie til stegning
1 stk. spidskål, ca. 600 g
2 – 3 spsk. Hvedemel
2 – 3 spsk. Smør
2 dl. Letmælk
2 dl. Kogevand fra kålen
Salt og peber
Evt. muskatnød
Start med at pille og hakke løget fint
Rør kødet sammen med, løg, salt, peber, og krydderi
Tilsæt vand og rør det kun lige sammen, ikke for meget
Tilsæt rasp, og rør sammen til en lidt fast lind fars
Sæt farsen på køl i mindst ½ time.
Smelt smørret/olie på en pande og lad smørret bruse af
Form farsen til frikadeller med en ske og sæt dem på panden
Steg dem på begge sider ved middel varme
Til de er gennemstegte, ca. 15 min
Vend frikadellerne ofte, skrue lidt ned for varmen,
så de ikke brænder på.
Tages af panden og holdes varme.
Del spidskålen i kvarter, og skær stokke fra
Del de kvarte kål i 3 – 4 stykker
Kålen blancheres i letsaltet vand 3 – 4 min.
Tages fra varmen og kommes i en sigte, skylles i koldt vand
Lad kålen dryppe godt af i sigten.
Smelt smørret i en gryde og rør det sammen med mele
Spæd med mælk og kogevand
Lad sovsen koge godt igennem
Vend kålen i, smag til med salt, peber og evt. revet muskat
Serveres med groft rugbrød
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Morfars Sønderjyske frikadeller med stuvet
spidskål og groft rugbrød, Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar