Rødfisken er jo den optimale fisk til grillen, med det tykke skind kan den
tåle direkte varme uden at brænde fast og så har den en fantastisk smag.
Rødfisken er rosenrød med store øjne og 5 stumpe torne på gællelåget.
Den kan blive op til 1 meter lang og veje op til 15 kilo. Det er også en ret
dyr fisk, men nogle meget fine fileter man får ud af sådan en fisk og
engang imellem skal det jo smages.
Vi ser på det og går i gang med fisken.
Ingredienser.:(2 pers)
3 stk. Rødfiskfilet med skind a’ ca. 150 g
Salt og peber
1 spsk. raspolie
1 stk. fennikel
2 stk. rødløg
1 spsk. olivenolie
200 g babyspinat
12 stk. små kryddertomater
Dressing.:
2 spsk. raspolie
1 spsk. hvid balsamicoeddike
1 tsk. Sirup
Salt og peber
Krydr skindsiden godt med salt
Lad den nu salte i ca. 20 – 30 min.
Skyl saltet af fisken og dup den tør med køkkenrulle
Skær et pænt stykke af fileten fra den tykke ende
Den sidste del mod halen, lægges et snit på skinsiden ca. 2/3 del nede
Halestykket bukkes nu ind under den resterende del af fisken
Så du får et stykke fisk som er lige tyk over det hele, når det skal grilles
Smør nu fisken godt med olie, krydr med lidt salt og peber
Når grillen er varm
lægges fiskestykkerne på direkte varme med skindsiden nedad
Til de er sprøde og gyldent ca. 4 min
Træk fiskestykkerne til indirekte varme og vend dem
Lad fisken nu stege færdig ca. 4 min
Rens og skær fennikel i aflange skiver, med en skarp kniv
eller på mandolinjernet
Pil løg og skær dem i kvarte stykker
Vend fennikel og løg med lidt olie
Kom dem i en grønsags bakke til grillen
Grill dem til de har fået flotte grill mønstre
Nip spinaten, skyl den ad flere omgange.
Dryp den af i en sigte
Blandes sammen med fennikel og rødløg
Skyl tomaterne og del dem i halve
Vend dem i skålen med fennikel, rødløg og spinatblade
Rør ingredienserne til dressingen sammen og vend det over salaten.
Byd gerne et stykke brød til
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Grillet Rødfisk med grillet løg, fennikel og salat,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar