Svinebryst er en lidt overset udskæring, bliver faktisk kun brugt til
stegeflæsk, hvad nu også er fremragende. Stegt helt uden sværd
udskåret på en lidt speciel måde og en tur på grillen, er en rigtig
lækker måde at tilberede svinebrystet på.
Køkkenet kalder
Ingredienser: (4 – 6 pers.)
800g helt svinebryst uden svær
1 spsk. Hele grønne kardemommekapsler
1 spsk. Korianderfrø
1 spsk. Stødt kanel
1½ spsk. Havsalt
Friskkværnet peber
BBQ sauce:
400g rabarber
½ rød chili
2 stk. Skalotteløg
1 stk. Ingefær ca. 4 cm.
175g honning
3 spsk. Æbleeddike
1 spsk. Havsalt
Friskkværnet peber
Skær svinebrystet over på langs
Skær en masse snit i hver enkelt stykke på kryds og tværs
Så der nærmest får guirlandeform men stadig hænger sammen
Knus kardemommekapslerne i en morter så de sorte frø bankes ud
Fjer de grønne og nu tomme frøkapsler og knus de sorte frø
Tilsæt korianderfrøene og knus også dem
Bland med kanel, peber og salt
Gnid denne kryddersalt ind i de udkårende svinebryster
Lad dem nu hvile i min. 2 timer på køkkenbordet
Rabarber BBQ:
Vask og skyl rabarberne og skær dem i stykker på ca. 2 – 3 cm.
Skær løgene i grove stykker, befri chilien for kerner og
Skræl ingefæren og skær den i små tern.
Kom det hele i en stor gryde
Tilsæt honning, eddike, salt og peber
Kog op og lad det koge i ca. 10 -15 min.
Det må gerne koge lidt kraftigt, da noget af væsken fra rabarberne
gerne må fordampe, træk det fra varmen og lad det køle lidt af
Hæld det i en blender og husk at starte på lav hastighed
Blend kort til saucen får en glat konsistens
På Grillen:
Sørg for at grillen er godt varm
Gril svinebryst-stykkerne grundigt på alle sider og vend det hyppigt
På direkte varme, antænder fedtet som smelter fra,
flyt det til indirekte varm
Fortsæt indtil kødet er brunet af og har fået en flot brun farve
Pensel nu med rabarber-BBQ- saucen på alle sider af kødet
Og træk kødet til indirekte varme
Lad BBQen glacere ind i kødet, vend det og pensel igen på den
anden side, fortsæt med at vende og pensle indtil ca. 2/3 af
BBQ-saucen er glaceret ind i kødet
Kom svinebrysterne i en bakke der kan tåle varmen
Hæld lidt mere af BBQ-saucen ved og kom låg på grillen
Skrue ned for spjældet og lad svinebrysterne stege i ca. 20 – 25 min.
Tag det ud og skær det i grove stykker
Server det sidste rabarber BBQ sauce til.
Det er tid til servering.
Dagens tallerken, Grillet svinebryst med rabarber-BBQ,
grillet hjertesalat med citronfløde og brød,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar