
Fransk kyllingegryde kan nemt erstatte coq au vin blanc, har den
samme fine nuanceret smag af kylling, prøv den og reducer eller
tillæg selv opskriften til det antal personer I skal være.
køkkenet kalder.

Ingredienser (4 pers.)
1 stor kylling ca. 1350g
240 g små chalotteløg (gerne de frosne)
300 g friske champignoner
1-2 stilke bladselleri
1½ – 2 tsk. af de franske, blandede krydderurter
Flydende fedtstof
Kinesisk soja.
Hvidvinssovs af:
40 g smør
35 g mel
½ liter bouillon (vand og hønsebouillon)
1-2 dl. Minimælk
1 dl. Tør hvidvin
Salt, hvid peber.
Serveres med: Flute, salater eller ris.
Start med kyllingen, frisk eller helt optøet,

halveres og skæres yderligere i 10 dele,

stykkerne lægges i en smørsmurt bradepande eller i et ildfast fad,

stykkerne pensles med halvblødt smør. Sættes derpå i en varm ovn på nederste rille,

ved 225o i 15 min. Tages ud, pensles igen med smør og lidt kinesisk soja og
steger nu videre i 20 min.
Løgene let brunes, gerne frosne, i en gryde med fedtstof og småsteger her under låg

til de er møre og gyldenbrune, kom evt. lidt soja ved.

Svampene renses, aftørres og steges hele eller halve i fedtstof ca. 5 min. i gryden

Bladsellerien snittes i fine skiver.
Sådan laves sovsen:
Smelt smør, tilsæt mel pisk godt og spæder efterhånden med bouillon, mælk og vin,
pisk godt og lad sovsen koge godt igennem, inden den smages godt til med
salt og peber.

Kyllingerne drysses med franske tørrede krydderurter, kommes i sovsen sammen

med løgene og champignonerne. Det hele varmes, og de fintsnittede stilke bladselleri
blandes i. Smages til.
Hele gryden er lige til at varme, den kan laves dagen før. Hertil smager det godt med
brød og salater og evt. løse ris.
Det er tid til servering.

Dagens tallerken Fin fransk kyllingegryde med ciabattabrød og salat
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar