Røget mad er stikordet for dagens middagsret. Vi gir den gamle traver,
bayonneskinken, en ny og fortjent chance, når vi serverer den
sammen med spænende tilbehør.
I gamle dage blev den næsten altid serveret med grønlangkål
og brunede kartofler, og det er jo heller ikke at fornægte,
det smager skønt.
Vi går til den og går en lidt anden vej.
Ingredienser.:(4 pers)
8 – 900 g Bayonneskinke, rå (hamburgerryg og fersk skinke kan også bruges)
20 g smør
2 tsk. Karry
2 stk. porre
1 stk. rød peberfrugt
1 stk. grøn peberfrugt
1 fed hvidløg
70 g tomatpuré
3 spsk. mel
4 – 5 dl. Svinebouillon eller vand
2 dl. Piskefløde
Salt og peber
4 – 5 dl. Ris
3½ – 4½ dl. Vand
Lidt persille, frisk
Sæt en gryde over med vand og kog op (til ris)
Kog risene efter anvisning på posen
Kan også serveres med kartoffelmos eller små smørstegte kartofler
Sæt en pande over, og varm op til god varme
Tilsæt lidt smør og 2 tsk. Karry, brænd karryen af
Skær bayonneskinken i skiver på ca. 1 cm tykkelse
Brunes let på panden med karryen
Der skal ikke krydres med salt og peber nu, da skinke
er salt i sig selv.
Brunes på begge sider
Tages af panden og lægges til side.
Porrerne skæres i strimler
Peberfrugten skæres i strimler
Hvidløget hakkes fint
Porre, peberfrugt og hvidløg kommes på panden hvor
skinken er stegt. Svitses i 2 min, tilsæt 1 dl. Bouillon og kog panden af
Hæld det hele op i en gryde
Tilsæt tomatpuré, mel og resten af bouillonen
Vend det godt rundt
Læg de brunede skiver bayonneskinke oven på grøntsagerne i gryden
Simrer under låg ca. 15 min.
Tilsæt fløde. Kog retten op, og smag til med salt og peber
Anrettes med hakket persille på toppen.
Det er tid til servering.
Dagens tallerken, Bayonneskinke i karry med grøntsager og ris,
velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar