En rigtig gammel opskrift, som jeg kan huske fra min barndom, hvor vi
ind i mellem fik mælk og tvebakker som forret. Dengang spiste man jo to
retter hver dag og efterretten var som regel stegt kød med kartofler og
brun sovs.
Hvor opskriften stammer fra ved jeg ikke, men jeg kunne forestille mig
at det var fra alderdomshjemmene, som i dag heder plejehjem.
Dengang kneb det lidt med mund hygiejnen, paradentosen florerede og
tænderne faldt ud så var der kun var gummerne tilbage og med dem
kunne man sagtens tygge tvebakker med mælk, men lige meget hvordan
man ser på det, så smager det godt – også med tænder
Køkkenet kalder
Ingredienser: (2 pers.)
10 stk. tvebakker
0,6 liter mælk
2 tsk. kanelsukker
Et nip salt
Start med at varme mælken langsomt op til kogepunkter
Tilsæt et nip salt
Fordel tvebakkerne i 2 dybe tallerkner
Hæld den kogende mælk over tvebakkerne
Drys med kanelsukker
Det er tid til servering.
Dagens forret, Tvebakker med varm mælk og kanelsukker,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Hej Pia.
Tusinde tak for dit følgeskab.
Det kommer lidt an på hvor i landet man boer, hvor tvebakker med mælk kaldet dykænder.
Der er decideret en rigtig gammel opskrift på Dykænder, som består af daggammelt fransbrød, skåret i tern, som kommes i varm mælk med et drys af kanelsukker.
Navnet kommer af, hvis man trykker en af fransbrøds terningerne ned under mælken, så kommer den op igen, indtil brødterningen har suget mælken.
Mange hilsner
John
Som jeg husker det.
Som barn vi fik det med ristede rugbrødstern
(ristet på panden med kanel og sukker).
Og selvfølgelig varm mælk.
Skrevet af Søren -2021
Hej Søren,
Tusinde tak for dit indlæg, Jeg har aldrig hørt om rugbrødstern med varm mælk.
det nærmeste jeg kan komme det er fransbrød/toastbrød og i gamle dage havde
vi jo også sigtebrød, lyst rugbrød og mørkt rugbrød, var det så med mørkt rugbrød som du
kan huske det?
Mange hilsner
John
Meget interessant at hoere om de forskellige tilberedelser. Som barn boede jeg i Holsted ml. Kolding og Esbjerg, min mor serverede det som efterret, koedretten var altid hovedretten. Vi havde 4 tvebakker i deb dybe tallerken, derefter ovenpaa den kogende maelk og saa stroeet en sukker/kanel blanding ovenpaa.
Med rugbroedstern eller gml. kender jeg kun som oellerbroed, det gamle broed blev laft i blod aftenen foer og dagen efter saa oellerbroed!
Jeg er foedt i 1953 og bor nu paa Kos, derfor ingen af de specielle danske bogstaver!
“Kalo mena” som man siger i Graekenland hver maaneds foerste dag, betyder “hav en god maaned”
Hej Uffe,
Dejligt at høre om din oplevelse med tvebakker og varm mælk, der må også være mange retter på min blog, som du kan huske fra din barndom.
Og husk du er altid meget velkommen med kommentar til opskrifterne.
Forsat god dag, mange hilsner
John
Tak for denne her blog. Jeg erindrer min mormor smurte margarine i bunden af gryden inden mælken kom i. Så den ikke brændte på. Måske fordi det foregik dengang over gasblus. Min mormor var en årgang 1907.
Hej Jeanette, Tusinde tak for dit indlæg. det er nyt for mig og det skal selvfølgelig prøves af, men ingen tvivl om at det virker, teoretisk, så det må komme an på en prøve. Om der er brænde, gas eller elkomfur tror jeg er det samme, endnu engang tak for indlægget og du er altid velkommen igen,
Mange hilsner John
Vi fik også “rugbrødshapper” sammen med tvebakkerne for at gøre retten lidt mere “lødig”. De var ikke ristede, bare mørkt rugbrød skåret i tern. Men de var ikke så populære. Tvebakkerne var det bedste. Ristede(karamelliserede) rugbrødsterninger (mørke) fik vi i norsk øllebrød.
Hej Elisabeth,
Tusinde tak for din kommentar, jeg kan se, at der er flere som har fået “rugbrødshapper” i mælk med tvebakker og som sagt jeg kender det ikke, jeg tror det har noget med området/egenen hvor man boer. Ristede rugbrødsterninger kender jeg fra norsk øllebrød, men mange tak for indlægget og du er meget velkommen en anden gang
mange hilsner
John