Svinekæben har oplevet en renæssance det sidste årti, og der er ikke
uden grund. Kæben er en fantastisk smagfuldt stykke kød, som er fuld
af bindevæv, og kræver derfor lang tilberedelsestid, for at blive mørt.
Kæber braiseret i øl, most eller vin med lidt citron, krydderurter giver
dejligt smagfuldt kød, og en god kraftig bouillon, som anvendes til sauce.
Køkkenet kalder
Ingredienser: (4 pers.)
800g svinekæber
2 spsk. Olivenolie
Salt og peber
1 stk. Øko citron
5 kviste timian
1 kg. Små kartofler
Salt og peber
50g radicchiosalat
1 stk. hovedsalat
1 stk. hjertesalat
Dressing:
4 spsk. Yoghurt naturel eller creme fraiche 38%
1 spsk. Mayonnaise
1 tsk. Honning
1 tsk. Dijonsennep
Salt og peber
Start med at fjerne sølvsenen på den ene side af kæbeklumperne
Sæt en gryde over varmen med lidt olie
Brun kæbeklumperne hele vejen rundt ca. 3 – 4 min.
Tilsæt salt, peber, timian, citronskal, citronsaft og tilsæt evt. lidt vand
Skru ned for varmen, læg låg på og lad det braisere,
Braiserer nu ved svag varme i ca. 1½ time
Skyl kartoflerne og skær dem i både
Kom dem i et ildfast fad, stil dem i ovnen ved 200 gr. i 10 min.
Til de er tørre i overfladen
Vend kartoflerne med salt, peber og olivenolie
Skru op for ovnen til 225 gr. og steg dem færdig i ca. 25 min.
Skyl og pluk de tre forskellige salater
Rør dressingen sammen og
Vend salaten i den cremede dressing
Server salaten til kæberne i citronsky, med ristede ovnkartofler til.
Det er tid til servering.
Dagens tallerken, Svinekæber med citronsky, ovnkartofler og creme salat,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar