Her er sommerudgaven af stegt lever. En let og smagfuld ret med
masser af smag, serveret med et godt stykke brød til.
Køkkenet kalder
Ingredienser:(2 pers.)
500g Svine eller kalvelever
2 stk. skalotteløg
2 stk. Æbler, syrlige
½ dl. Balsamico, gerne en tyk og lageret udgave
1 spsk. Honning
2 stk. rosmarinstilke
50g smør
2 spsk. Olivenolie
3 – 4 spsk. Hvedemel
Salt og peber
Start med at pudse leveren af fri for blodåre
Skær leveren i lidt tykke skiver (hvis det ikke er gjort)
Skær løgene i ringe eller skiver
Skær æblerne i både og fjern kernehuset
Træk bladene af rosmarinstilkene og hak dem fint
Bland mel, salt og peber på en tallerken
Pudre leverskiverne i melblandingen
Varm panden godt op
Tilsæt olivenolie og 10 g smør
Steg leverskiverne på panden i ca. 2 – 4 min. på hver side
Tag dem af panden og lad dem hvile på en varm tallerken
Løgene tilsættes panden og brunes i halvdelen af smørret
Når løgene næsten er færdige, skrabes de lidt samme
Tilsæt æblerne og steg dem ved siden af løgene
Når løgene er færdige, tages de fra og æblerne fortsætter med at stege
Når æblerne har tage farve, tilsættes rosmarin, balsamico og honning
Kog det kort igennem til en sirup og smag til med salt og peber
Fordel æbler, løg og stegesirup ud over den stegte lever server straks.
Det er tid til servering.
Dagens tallerken, Stegt lever med æbler, løg, balsamico og flüte.
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar