På havets bund finder vi søstjernen, som vi tager udgangspunkt i.
Vi har fået det en gang før, på en restauration i Kerteminde, men har ikke
kunne finde en opskrift på denne ret nogen steder. Så derfor kreerer vi
den selv. Så nu er det med at få gang i inspirationen, vi går i gang.
Ingredienser.:(2 pers)
8 stk. rødspætte filet eller anden fiskefilet
2 spsk. Rugmel
4 spsk. Rasp gerne panko rasp
1 stk. æg
Salt og peber
Dressing rød.:
50 g mayonnaise gerne hjemlavet
2 spsk. Cremefraiche 38%
4 spsk. Piskefløde
2 spsk. Aspargsvand
4 spsk. Rejevand/fiskebouillon
½ – 1 spsk. Citronsaft
1 spsk. Tomatpuré
1 spsk. Woistershiresauce
1/4 tsk. Cayenne peber
½ – 1 tsk. Paprika, edelsüss
1 knsp. Sukker
Salt og peber
Hollandaise sauce.
2 skiver rugbrød, groft
1 stk. iceberg salat
1 stk. salatagurk
2 spsk. Aspargessnitter, hvide
4 stk. asparges, grønne
4 stk. cherrytomater
4 stk. radiser
2 spsk. Rød Ishavsrogn
200 g rejer, store
1 stk. citron
1 spsk. Remoulade
Start med at soignerer fileterne, så de bliver pæne at se på
Bland rugmel, salt og peber
Vend de 4 hvide fileter i melet
Slå ægget ud i en dyb tallerken, pisk det let sammen med en gaffel
Vend de 4 andre fileter i melet, æg og rasp
Det første 4 fileter vendt i mel, steges gyldne på panden
Fileterne med rasp på, får en tur i ønskebrønden “fritøsen”
Beregn tiden så fileterne bliver færdige lige før der skal anrettes, så de
stadige er varme
Lav den røde dressing i god tid, den må god stå og trække lidt.
Kom mayonnaisen i en skål
Tilsæt cremefraiche og rør det godt sammen
Tilsæt de øvrige ingredienser, smag til undervejs
Lad dressingen trække i køleskab i mindst 30 min
Smag til igen inden anretningen.
Anretning.: Smør remoulade på rugbrødsskiverne
Placer dem midt på tallerkenen
Tag 4 stykker salat blade
Placer dem i hvert hjørne af rugbrødet
Fylder de for maget, så skær dem til
Tag 2 fiskefileter som er stegt på panden
Placer den overfor hinanden på rugbrødet
Imellem salatbladene
De to fileter som er friturestegt placeres modsat
Så fileter og salat danner en stjerne
Masker de pandestegte fileter med hollandaise sauce
Masker de friturestegte med den røde dressing
Skær lidt salat ud i tynde strimler
Placer en god tot af finstrimlet salat på midten
Fordel rejerne oven på den finstrimlet salat
Kom 1 spsk. Asparges snitter på salaten
Snit 2 radiser på mandolinjernet, meget tynd
Fordel dem over salaten
Hæld lidt rød dressing over salaten
Pynt af med agurkeskiver, tomater skåret i vifte, citron skive og rød
ishavsrogn.
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Søstjerne med det hel.
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar