Tærter er bagværk med en tærtebund af mørdej og fyld.
I modsætning til en pie har tærten ikke et dejlåg.
Der er to hovedtyper: madtærter og desserttærter.
Madtærten består af en bund, fyld og en æggemasse, bunden er
en usødet mørdej.
Fyldet i madtærten kan varierer fra grøntsager til kød og fjerkræ.
Køkkenet kalder
Ingredienser:(2 pers)
Tærtedej:
100 g smør, koldt
120 g hvedemel
60 g grahamsmel
100 g græsk yoghurt 10%
Tærtefyld:
75 – 100 g spinat, frisk
1 stk. Porrer
2 stk. æg
1½ spsk. Cremefraiche 18%
2 spsk. piskefløde
1 fed hvidløg
½ tsk. Fennikelfrø
100 g kogt skinke
Salt og peber
Salat:
1 stk. hjertesalat
½ gul peberfrugt
1 stk. rødløg, lille
2 spsk. Balsamicoeddike
2½ spsk. Olivenolie
Salt og peber
Start med tærtedejen
Skær smør i små tern
Smuldr det i de 2 slags mel (det er nemmest i en foodprocessor)
Saml dejen hurtigt med yoghurt
Pak dejen ind i husholdingsfilm
Læg den på køl mindst i en time
Rul dejen ud til en tykkelse på ca. 4 – 5 mm.
Læg den i en smurt form, enten firkantet eller rund
Prik bunden med en gaffel
Dæk med bagepapir
Fordel tørrede bønner eller majs ovenpå
Så dejen ikke glider ned ad kanten under forbagningen
Bag bunden i 10 minutter i en 200 gr varm ovn
Tærtefyld:
Skær porren i tynde ringe og skyl den sammen med
spinaten, og kog den i kogende saltet vand i 1 minut
Afdryp og afkøl i en sigte, og dup spinaten tør
Pisk æg, cremefraiche og fløde sammen
Rør knust hvidløg og fennikelfrø i
Skær skinken i strimler, vend skinke og spinat i blandingen
Fordel fyldet på tærtebunden
Bag tærten med 225 gr. i 20 minutter
Tag den ud af ovnen, lad den hvile et kort øjeblik,
den er meget varm
Frisk salat:
Skyl og snit salat og peberfrugt
Pil og hak løget
Rør eddike, olie, salt og peber sammen
Bland salat og dressing i en skål
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Spinat/porre tærte med grøn salat,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar