Sandart er en stor og meget velsmagende fisk, som kan veje op til godt
10 kg. Fisk over 5 kg er dog relativt sjældne. Sandarten er en ferskvands
fisk, trives godt i store og uklare søer, idet den i vid udstrækning bruger sin
lugtesans til at lokalisere føden med.
Nyd sandarten og de sprøde grøntsager, som en let og lækker aftensmad
med et køligt glas hvidvin, på en lun forårs- eller sommerdag.
Køkkenet kalder
Ingredienser: (2 pers.)
300g sandartfilét med skind
1 spsk. Olivenolie
25g smør
Lidt salt
300g kartofler, nye
125g spinat
½ bundt asparges, grønne
Skumsauce:
½ stk. skalotteløg
1 spsk. Olivenolie
½ fed hvidløg
25g hasselnødder eller mandler
1 kvist timian, frisk
¼ dl. Hvidvin
1 dl. Hønsebouillon
½ dl. Mælk
25g smør
Salt og peber
1 spsk. Persille, finthakket
Skrub kartoflerne og kog dem lige netop møre ca. 15 min.
Skyl spinaten og slyng den tør
Knæk den nederste, træede ende af aspargesene og damp dem i 1 – 2 min
Afdryp og skær aspargesene i snitter
Vend kartoflerne med spinat og asparges
Skumsauce:
Hak løget og sauter det i en lille gryde med olie
Tilsæt presset hvidløg, hasselnødder, timian og hvidvin
Kog op, tilsæt bouillon og mælk
Lad saucen simre under låg i ca. 15 min. .
Sandart:
Fjern skællene fra fiskeskindet
Skær fisken ud i fire stykker
Drys stykkerne med lidt salt og sæt dem på køl ca. 1 time, gerne længere
Skær små snit i skindet og pensl skindsiden med olie
Smelt smørret på en pande
Læg fisken med skindsiden nedad på den varme pande
Steg den, indtil skindet er sprødt og lysebrunt
Træk panden fra varmen
Løsn forsigtigt fisken fra panden, vend fisken om
Og steg på eftervarmen i ca. 1 – 2 min.
Sauce:
Kom smør i saucen, og blend den skummende med stavblenderen
Smag til med salt og hvid peber
Anret kartofler med forårsgrønt, top med sandart og hæld saucen over
Drys med fint hakket persille.
Det er tid til servering.
Dagens tallerken, Skindstegt Sandart med sprøde grøntsager
og skumsauce, Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar