Vi tager en tur til Skåne og frembringer en helt vidunderlig
og smagsfuld ret. Skånsk kalops er god, billig og intens
søndagsgryde som næsten laver sig selv og bliver der noget
tilbage kan det fryses.
Forskellen mellem den almindelige kalops og den Skånske kalops
er at man har gulerødder i den Skånske.
Det er en helt fortryllende duft der breder sig i køkkenet
når denne ret bliver fremstillet.
Vi skal i gang.
Ingredienser.:(6 pers.)
1½ kg oksekød i tern (gerne culotte skåret i tern)
Har du nogle kraftben, er det fint at komme i gryden
3 stk. løg
2 – 3 spsk. smør
2 – 3 spsk. mel
1 spsk. salt
2 tsk. Japansk Soja
1 – 2 dl. Fløde/mælk
7 – 8 stk. peberkorn
4 – 6 stk. laurbærblade
2 – 3 stk. gulerødder
7 – 8 dl. Vand
1 kg kartofler, store meget gerne ”King Edward”
Evt. 2 spsk. oksebouillon eller 2 terninger, hvis du ikke har karftben
Start med at skære kødet ud i mundrette stykker, ca. 2 til 3 cm.
Gulerødder skrælles og skæres i skiver, løg skrælles og skæres i både.
Brun kødet i en stegegryde med lidt smør, gerne af flere omgange
Når kød og løg er brunet, drysses melet over og steger lidt
Kraftben tilsættes og brunes med, hvis du har, ellers bouillon.
Tilsæt kogende vand og rør i gryden
Dæmp varmen når det koger
Tilsæt gulerødder, laurbærblade og peberkorn
Læg låg på gryden og lad det simre i 45 – 60 min til kødet er mørt
Skrab/skræl kartoflerne
Kog kartoflerne i usaltet vand ca. 20 min
Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem til kartoffelmos
Tilsæt lidt smør og mælk
Smag til med salt og peber
Smag saucen til med lidt fløde, 2 tsk. Japansk Soja og 1 spsk. cognac
Jævn evt. saucen med lidt maizena udrørt i koldt vand.
Serveres med kogte kartofler eller kartoffelmos og syltede rødbeder.
Dagens tallerken, Skånsk kalops med kartoffelmos,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar