Hummus er en klassisk forret og snack fra Mellemøsten bestående
primært af kikært puré med varierende tilbehør. I dag bliver
tilbehøret så, skaftkoteletter med honningstegte grøntsager
Køkkenet kalder
Ingredienser: (2 pers.)
2 stk. koteletter, tykke med skaft
salt og peber
smør/olie til stegning
8 stk. gulerødder, små
200g asparges, grønne
1 spsk. honning, flydende
lidt olie til stegning
salt og peber
Edamamehummus:
50g cashewnødder
200g edamamebønner, frost
1 stk. avocado, moden
et par stilke basilikum
½ stk. citron, øko
salt og peber
Pynt:
lidt grofthakkede cashewnødder
Rød skovsyre
Hummus:
læg cashewnødderne i blød i en skål med koldt vand
i mindst et par timer, tø edamamebønnerne op,
hæld væden fra bønnerne
halver avocadoen, fjern stenen og skrab avocadokødet ud
Blend edamamebønner, cashewnødder, avocado, basilikum
og lidt citronsaft
Med en stavblender til en tyk hummus
smag til med salt, peber og citronsaft
Grøntsager:
Skrub gulerødderne og skær dem evt. igennem på langs
skyl aspargesene og skær rodenderne af
Steg grøntsagerne i olie på en pande, til de er møre, men stadig med bid i
hæld honning over, og lad grøntsagerne karamellisere let på panden
krydr med salt og peber og tag dem af panden
krydr koteletterne med salt og peber
Steg dem i olie/smør på panden i 5 – 7 min. på hver side, alt efter tykkelse
de skal være lige netop gennemstegte, men gerne lidt rosa i midten
Servering: anret en kotelet og en skefuld humus på hver tallerken
fordel grøntsagerne oven på hummussen
drys med grofthakkede cashewnødder over retten og pynt med
skovsyre
klar til servering
Dagens tallerken, Skaftekoteletter med honningstegte grøntsager
og edamamehummus, Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar