Sandarten er en yndet spisefisk, fast i kødet og med en formidabel smag.
Det er ikke så tit man ser sandart i fiskeforretningerne, da det er en
sæson bestemt fisk. Sandarten er en ferskvandsfisk og en af de største
rovfisk vi har i de danske søer.
Vi lægger fiskestangen til side og går til den.
Ingredienser.: (2 pers.)
600 – 800 g sandartfilet med skind
1 tsk. Olivenolie
2 tsk. Smør/fedtstof
Salt og peber
Citrussauce.:
1 bundt persille
2 stk. porre, små
1 stk. skalotteløg
2 stk. courgetter, grønne og så tynde som muligt
Reven skal af en ¼ citron
1 tsk. Citronsaft
¼ stk. spidskål, gerne rødt
1½ dl. Piskefløde
½ spsk. smør
1 tsk. Olivenolie
Salt og peber
Start med at ordne fisken, skrab den fri for skæl
(hvis ikke fiskehandleren har gjort det) Skyl fiske i koldt vand og
dup den tør med køkkenrulle
Salt fisken i ca. 30 min.
Skyl fisken og dup den tør
Skær den i mindre pæne stykker
Kom olie/smør panden og varm den op til god varme
Når panden er god varm, lægge fisken på med skindsiden nedad
Fisken vil gerne krumme lidt, tryk den ned med en paletkniv et kort
øjeblik. Skrue lidt ned for varmen og lad fisken stege i ca. 4 – 5 min.
Til de er gyldne og sprøde. Når fisken er knapt hvid på oversiden,
trækkes panden fra varmen
Fisken vendes og får den sidste varme fra eftervarmen fra panden
Trækker nu i 3 – 4 min. Tages af panden og er klar til servering
Citrussauce.:
Skyl og tør persillen.
Orden porrerne og skær dem i tynde ringe
Hak persillen
Pil og hak skalotteløget fint
Skyl courgetterne og skær dem i mundrette stykker
Riv citronskallen og pres saften
Sauter porrerne i smør/olie ca. 2 min over middel varme
Skru lidt ned og tilsæt courgetterne
Tilsæt fløde, citronskal, saft, salt og peber
Vend det hurtigt sammen, bring det på kogepunktet
Træk gryden fra varmen
Vend persille, skalotteløg og fine strimler af spidskålet i
Smag til med salt, peber evt. mere citronsaft
Servers til den sprødstegte fisk
Det er tid til servering.
Dagens tallerken, Sandart stegt med courgetter i citrussauce,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar