Ruskomsnusk er en ældgammel opskrift, med forskellige navne,
alt efter hvor i landet man befinder sig, men den er nem og god nu,
hvor vi går en ny sæson i møde med de danske grøntsager.
Retten kan laves på utallige måder, kun fantasien og tilgang til friske
grøntsager eller frosne grøntsager sætter grænser. Vælg årstidens
grøntsager eller køb dem frosne.
Der kan bruges både fersk og røget kød, dog foretrækker jeg
noget røget kød, da det giver en rigtig god smag til retten.
Ingredienser:(4 pers)
150 g Røget flæsk, magert
250 g kartofler, nye
250 g Gulerødder, nye
4 dl. Mælk
250 g ærter, bælgede evt. frost
Salt og hvid peber
1½ – 2 spsk. Mel til jævning
Smør og persille
Skær sværen af flæsket
Skær flædket i små terninger
Skrab kartofler og gulerødder
Del de største en eller to gange
Kom flæsk og grønsagsstykker i en tykbundet gryde
Tilsæt mælk, så det knap dækker
Bring det i kog
Lad flæsk og grønsager koge mørt, ca. 20 min
Tilsæt ærterne de sidste 2 min af kogetiden
Rør melet glat med lidt koldt vand
Rør jævningen i
Lad stuvningen koge igennem ved svag varme 5 – 6 min
Smag til med salt og peber
Server retten straks med overdrysset fint hakket persille
Byd koldt smør til, eller kom det i retten straks før serveringen.
Byd Ruskomsnusk til paneret flæsk eller stegeflæsk.
Det er tid til servering.
Dagens tallerken, Ruskomsnusk med røget bacon og persille,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar