Gør det nemt for dig selv, hvis du planlægger en tur i det grønne med picnickurven.
Kold roastbeef er et dejligt og taknemligt stykke kød, som næsten smager bedst
koldt, og derfor er super at tage med ud i naturen, serveret med kold kartoffelsalat
evt. remoulade og stegte løg til, så er det kun at nyde sommeren.
køkkenet kalder
Ingredienser: (4 pers.)
1 stk. roastbeef a’ ca. 1 kg
4 – 5 stk. laurbærblade
Groft salt og friskkværnet Dronningens peberblanding
Flydende fedtstof/olie til stegning
Start med at sætte en stor gryde med ca. 2 liter vand over varmen
Tilsæt salt og laurbærblade
Drys salt og peber på spækbrættet og rul roastbeefen i blandingen
Når vandet koger lægges roastbeefen i det kogende vand
Skal nu koge i 15 min. pr kg. Kød
Tag kødet op af det varme vand, stil dem til side, må ikke tildækkes
denne procedure kan godt gøres dagen i forvejen, men så skal de stilles på køl
På en pande varmes fedtstof/olie op til god varme
Roastbeefen brunes nu godt, på alle side ved moderat varme på panden/grill ca. 15 min
Lægges på et fad og hviler løst tildækket i ca. 15 – 20 min
Stegen skæres ud i tynde pæne skiver.
Klar til servering.
Kold kartoffelsalat:
Ingredienser:
750 g kogte, pillede kartofler
4 dl. Cremefraiche 18%
1 bdt. Purløg, klippet
1 stk. skalotteløg, finthakket
½ spsk. Dijonsennep
1 spsk. Fransk sød sennep
½ – 1 tsk. karry
1 tsk. salt, groft og peber
2 stk. tomater i både
Radiser i skiver (sommer)
Pil og hak løget fint samt purløg
Rør cremefraichen med purløg, løg, sennep, karry, salt og peber
Smag til med evt. mere salt eller peber
Skær de kogte kartoflerne i skiver eller mundrette tern, vend dem i dressingen.
lad kartoffelsalaten trække tildækket i køleskabet i mindst ½ time.
Pynt af med tomatbåde eller tynde radise skiver og hakket purløg.
Dagens tallerken, Kold roastbeef med kold kartoffelsalat og grøn salat
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar