Nu tager vi en tur i det Italienske køkken og laver en klassisk ret,
ravioli med fyld og ostesovs. Der er ikke den store forskel på pasta
dejen bortset fra æg, i Norditalien tilsættes æg til dejen, det gør
man ikke i Syditalien, dejen med æg er nok mere danskernes smag.
Det der gør forskellen er fyldet, nu ved jeg ikke hvor mange
mamaer og kokke der er i Italien, men jeg er sikker på at hver
eneste en har deres bud på fyldet i ravioli.
Nu var jeg så heldig at få en pasta-maskine i julegave, så den
skal jo lige prøves, vi vover os ud i det.
Ingredienser.:(2 – 3 pers)
300 g durum mel
3 æg
1 spsk olivenolie
Et nip salt
Fyld.
150 g oksekød, hakket
45 g skovsvampe, tørrede
1 æg
1 spsk smør
2 spsk olie
¼ tsk chiliflager
salt peber
Ostesovs
3 dl mælk
100 g ost, ricotta eller hytteost
2 spsk parmesan ost
2 spsk mel
30 g smør
salt
peber
Start med dejen, kom melet i en stor skål lav en fordybning
i midten af melet.
Slå æggene ud i fordybningen.
Rør forsigtigt med en gaffel i æggene og lidt ud i melet
Efterhånden samles æg og mel til en dej
Tilsæt olivenolie og lidt salt
Ælt det godt sammen og pak dejen ind i film og så på køl.
Dejen kan udmærket laves dagen før, skal hvile mindst et
par timer på køl
Fyld
Start med svampene som skal udblødes i lunkent vand i ½ time
Hæld vandet fra og hak svampene fint
Tag en pande kom en spsk smør på sammen med olien,
varm den godt op
Kom oksekødet på den varme pande og rør rundt så kødet
skiller og tager farve
Kom de fint hakkede svampe på panden sammen med kødet
Sauterer det godt igennem så al vandet fordamper.
Tilsæt chiliflager alt efter smag
Smag til med salt og peber
Kom fyldet i en skål, lad det stå i 5 – 10 min
Slå ægget ud i blandingen af svampe/kød og rør det godt rundt.
Sæt film på skålen og stil den på køl.
Tag dejen ud fra køleskabet, pak det ud og tryk det lidt
fladt med hænderne
Del dejen i mindst to stykker og kør det igennem pastamaskinen
eller rul det meget tyndt ud med en kagerulle
Når det er kørt til ønsket tykkelse, udstikkes rondeller med en
udstikker 60 mm i diameter
Placer en teskefuld af fyldet på den ene halvdel af rondellen,
men pas på at der ikke kommer for meget fyld på, så
er den ikke til at lukke dyp en finger i vand og kør forsigtig
lidt vand på den ene halvdel af rondellen,
Luk den anden halvdel indover fyldet og klem sammen i
kanten gerne med en gaffel
Sæt de færdige raviolier på en mel drysset plade med et
fugtigt klæde over
Sæt en gryde over god varme med et par liter vand og lidt salt.
Når vandet koger, dumpes raviolierne i det varme vand og der
skruet ned for varmen
Koges nu ved svag varme i 4 min, tages op i en sigte
og overhældes med koldt vand
Står nu og drypper af, til sovsen er færdig.
Ostesauce
Tag en gryde og pisk mel og mælk sammen
Tilsæt smørret og bring gryden i kog til kogepunktet
under konstant omrøring
Skru ned for varmen, kom osten i sovsen, og lad den stå
og simre i ca 10 min
Rør i sovsen jævnligt
Smag til med salt og peber, og serveres straks
Serveres med oste sovsen over raviolierne, en lille smule
revet parmesan på toppen og et stykke godt brød
Dagens tallerken, Ravioli med oste-sovs og hjemmebagt brød,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar