I dag skal det være let, så vi bager en tærte med fyld af porrer, skinke,
bacon og parmesan. Soltørrede tomater og hakkede mandler på toppen,
serveret med en grøn salat eller et godt stykke brød,
så skulle den være hjemme.
Køkkenet kalder
Ingredienser.:(2 – 3 pers)
Tærtedej.:
50 g grahamsmel
100 g hvedemel
½ dl. Olivenolie
1 dl. Vand
1 tsk. Salt
Fyld.:
3 – 4 porrer, rensede
2 stk. skalotteløg
½ tsk. timian
100 g skinke i tern
100 g bacon i tern
Æggefyld.:
3 – 4 æg, sammenpisket
2½ dl. Mælk/fløde
½ – 1 spsk. maizena
50 g parmesan
Pynt.:
4 – 5 soltørrede tomater, i olie
50 g mandler, hakket
Start med at blande de to meltyper
Olien gnides ind i melet med fingrene
Vandet tilsættes og dejen æltes let til en lind dej
Dejen rulles ud i en størrelse som passer til tærteformen
En tærteform smøres med lidt olie
Dejen trykkes ud i formen og op langs kanten
Bunden prikkes med en gaffel og forbages 12 – 15 min.
Ved 200 gr. alm ovn.
Tages ud af ovnen og er klar til at modtage fyldet
Fyld.:
Skær porrerne i tynde ringe
Sæt en gryde over med vand og lidt salt
Blancher porrer ringene i ca. 3 min
Køl dem af i koldt vand og hæld dem i en sigte
Lad vandet løbe fra
Skær bacon og skinke ud i fine tern
Hak løgene
Sæt en pande over god varme
Steg bacon tern i et par min.
Tilsæt skinketern steg videre i ca. 3 – 4 min
Tilsæt hakkede løg og sauter i et par min.
Steg porrerne med i 3 min
Drys med lidt timian, salt og peber
Hæld fyldet over i en skål og lad det køle af
Æggefyld.:
3 – 4 æg slås ud i en skål
Pisk æggene sammen med mælk/fløde
Tilsæt ½ – 1 spsk maizena og pisk det sammen
Riv ca. 50 g parmesan ost og tilsæt det til æggeblandingen
Smag til med salt og peber
Kom det afkølede fyld i tærten
Hæld æggeblandingen over fyldet
Bag tærten i ovnen ved 180 – 190 gr i 25 min
hak mandler og soltørrede tomater groft.
Drys tomater og mandler over tærten når der mangler 5 min
af bagetiden
Så er der klar til servering.
Dagens tallerken, Porretærte med bacon, skinke, soltørrede tomater
og mandler, Velbekomme.
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar