Ingen jul uden pebernødder, denne lille undselige småkage som næsten
bliver væk, i vrimlen af bagværk, men som smager så fantastisk, at man
bliver ved med at proppe i munden så længe der er nogen.
Så der skal bruges mange.
Ingredienser:(145 stk)
125 g smør
125 g sukker
1 æg
1 tsk natron
½ tsk ingefær, stødt
¾ tsk kardemomme, stødt
½ tsk kanel, stødt
1 knsp hvid peber, stødt
275 g hvedemel
Sukker og smør piskes sammen, så det bliver luftigt
Tilsæt ægget.
Krydderierne og natron blandes i melet og æltes i sukker/æg blandingen
Dejen rulles ud i 1 – 1½ cm tykkelse og skæres i bidder i den størrelse
man nu ønsker, og trilles runde og giv dem
et lille tryk ovenpå med pegefingeren.
Sættes på en bageplade med bagepapir og bages i
12 – 15 min 200 gr alm. ovn
Når pebernødderne er bagt, tages de ud af ovnen og køler af på en rist.
Dette er virkelig en meget sprød og lækker pebernød som alle vil kun li’
Dagens tallerken, julens sprøde pebernødder, velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar