Årstiden for gode mættende salater er nu. Denne pastasalat er fyldt med
oliven, små krydrede tomater, rucolasalat og tynde skiver af varmrøget mørbrad.
Dressingen er lavet med basilikumpesto, der giver en rigtig god smag til pastaen.
køkkenet kalder
Ingredienser: (4 pers.)
250 – 300g kogte pastapenne eller lign.
1 stort bund rucolasalat
15 små cherrytomater
1 stk. rød peberfrugt
2 spsk. Sorte oliven
200g varmrøget mørbrad
1 tsk. basilikum pesto
1 spsk. Vineddike
2 spsk. Olivenolie
1 spsk. Koldt vand
Kog pastaen i rigeligt vand tilsat 1 spsk. Olie og salt, i ca. 9 – 12 min.
kom pastaen i koldt vand umiddelbart efter kogningen.
Skyl pastaen så den er let fugtig,
bland den med skyllet rucolasalat, tomater i
kvarte og peberfrugter i tynde strimler,
samt de sorte oliven.
Skær kødet i tynde skiver på skrå og bland dem i.
Pisk pesto med eddike og tilsæt olie lidt ad gangen. Pisk til sidst koldt vand i.
Dryp dressingen over salaten
Vend salaten ved servering
Det er tid til servering
Dagens tallerken, Pastasalat med røget mørbrad, Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar