I dag kiggede vi efter i fryserne, for at se om der skulle være noget
der var glemt. Det var der et par rødspættefileter og tre rødfiskefileter
og der var lige en halv pose store rejer, et overskud fra sidste måned.
Det må der kunne blive noget ud af, så det var med at gå i tænkeboks.
Det blev så til pandestegt fiskefileter med en rejeragout, ledsaget af en
grøn salat med melon.
Vi går til den.
Ingredienser.: (2 pers)
4 stk. rødspættefileter eller rødfiskefileter (jeg brugte 2 rødspættefileter
og 3 rødfiskfileter)
2 – 3 spsk. Mel, gerne rugmel
1 stk. æg
4 – 5 spsk. Panko rasp
1 spsk. Olie
15 – 20 g smør
Rejeragout.:
150 g rejer
25 g rødløg
10 – 15 g purløg
125 g mayonnaise
1 spsk. Dijonsennep
1½ tsk. Paprika, gerne rosen
Har du ikke rosen paprika, så brug ½ tsk. Cayennepeber
1 dl. Crème fraiche 38%
Salt og peber
Pynt/tilbehør.:
Skiver af citron
2 kviste frisk dild
Serveres med grøn salat, med vandmelon/jordbær
Kartoffel både, frost
Kuvertbrød/flutes
Start med at røre rejeragouten sammen af ingredienserne
Rejerne hakkes groft, gem et par af de store til pynt
Rødløget skæres ud i meget fine tern
Purløg klippes fint, og det hele blandes sammen
Smages til med salt, peber, paprika og evt. cayennepeber
Stilles på køl en god time
Fiskefileterne saltes ca. 20 min
Skylles og duppes tørre med køkkenrulle
Paneres i mel, sammen pisket æg og panko rasp eller alm. rasp
Sæt en pande over god varme
Tilsæt 1 spsk. Olie og 15 – 20 g smør
Fileterne steges lysebrune på begge sider
Rødspættefileter ca. 1½ min på hver side
Rødfiskefileter ca. 2 – 3 min på hver side
På en anden pande varmes kartoffel bådene
Så er det tid til anretning
Anret med 2 – 3 spsk. rejeragout på midten af tallerkenen
To fiskefileter lægges på rejeragouten, forsigtigt
Retten pyntes med citronskive og frisk dild
Lidt kartoffel både lægges i den ene side
Kuvertbrød i en anden side.
Tid til servering.
Dagens tallerken, Pandestegt fiskefileter med reje ragout,
kartoffel både og brød, velbekomme.
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar