Ørred er en fiskeart i lakseslægten, det er en populær fiskeart som
spisefisk og blandt sportsfiskere
Ørred har karakteristiske prikker langs siderne, kan veje mere end
20 kg og er en rovfisk, som også kan spise sine artsfæller. Yngel og
småørreder spiser krebsdyr, insektlarver, bløddyr og andre småfisk.
Køkkenet kalder
Ingredienser:(2 pers)
2 stk. portionsørred
2 – 3 spsk. Rugmel
Salt og peber
3 – 4 spsk. Olie/smør
3 – 400 g kartofler, små
4 stk. soltørrede tomater
2 – 3 spsk. Olivenolie
1 stk. skalotteløg, lille
Lidt frisk timian
½ dl. Hvidvin/æblemost
50 g smør
1 stk. æble, rødt
1 stk. Lime
Purløg og dild
Fiskene rengøres og finner klippes af, men lad rygfinnen blive siddende
Fiskene skylles, tørres og får et godt drys salt
Salter nu i ca. 15 – 20 min.
Saltet skylles af og fisken duppes tør
Vendes i rugmel som er blandet med lidt salt og peber
Steges på en moderat varm pande i olie/smør
Ca. 4 – 5 min. På hver side
Når rygfinnen kan trækkes ud uden besvær, er fisken færdig
Kartoflerne koges møre i lidt saltet vand, ca. 20 min
Saucen:
Løg hakkes fint og sauteres med timian i olivenolie
Når løgene er klare tilsættes hakkede tomater
Tilsæt hvidvin/æblemost og koges 2/3 ind
Smag til med salt
Monteres med smør
(kolde smørtern piskes i og nu må saucen ikke koge)
Skær æblet i små fine tern
Hak purløg fint
Rør det hele sammen med creme fraichen
Smag til med salt og peber
Anrettes med en stribe æblecreme på tallerkenen
Derpå filet af ørreden
En tynd stribe af saucen på toppen
Kartofler og limebåde ved siden
Pynt af med lidt dild
Klar til servering.
Dagens tallerken, Pandestegt ørred på en bund af æblecreme og med
en sky af soltørrede tomater, velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar