Fiskehandleren byder i dag på rødspætter, så det går vi i gang med,
men på en lidt anden måde en ”normalt” Rødspætten kan blive op
til 100 centimeter, men bliver i Danmark sjældent over 50 centimeter.
Den kendes bedst på, at der bag øjnene løber en buet køl med 4-7
benknuder. Skællene er små og glatte og ikke taglagte. Munden er
lille med ret tykke læber.
Begge øjne findes normalt på fiskens højre side. På oversiden er
rødspætten oftest brunlig med et grønligt skær og med spredte
rødlige pletter.
Køkkenet kalder
Ingredienser:(2 pers.)
2 stk. Rødspætter, små, flåede og renset
1½ tsk. Salt, groft
40 g Rasp
½ dl. Kruspersille, hakket
25 g Smør, smeltet
¼ l Fløde evt. madlavningsfløde 8%
1 dl. Kruspersille, hakket
¾ l æblecider eddike
60 g Sukker
½ tsk. Salt, groft
Peber
400 g kartofler kogte
Ovnstegte gulerødder:
300 g gulerødder
4 tsk. Rapsolie
4 tsk. Timian frisk eller tørret
1 spsk. Citronsaft
1½ tsk. Ahornsirup
1 fed hvidløg
1½ tsk. Salt
Start med at drysse rødspætterne med salt ca. 15 – 20 min.
Skyl saltet af og læg dem ved siden af hinanden i en bradepande
med bagepapir, dup fisken tør på oversiden
Rør rasp, persille og smeltet smør sammen
Smør blandingen på fisken
Bag den på øverste rille i ovnen ca. 15 min ved 250 gr.
Persillesauce:
Rør eddike, sukker, salt og peber sammen
Lad det koge op, og sæt eddikelagen til afkøling
Bring fløde og persille i kog under omrøring
Brug en lille tykbundet gryde
Tilsæt ½ dl. af eddikelagen, men prøv dig frem
Varm saucen igennem og smag til
Sæt kartoflerne over at koge
Ovnstegte gulerødder med citrus, sirup, hvidløg og timian
Skræl gulerødderne og skær dem i skrå bidder
Bland olie, timian, sirup, salt, citronsaft og hvidløg i et lille ildfast fad
Vend gulerødderne heri, læg låg på eller lav et af stanniol
Bag dem i ovnen ved 250 gr i 20 min.
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Ovnstegt rødspætter med sursød persillesauce,
ovnstegte gulerødder med citrus, sirup, hvidløg og timian, velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar