Saltimbocca er en italiensk kødret som regel lavet med kalvekød som
rulles om en skive skinke og salvie. “Saltimbocca alla romana” regnes
som en typisk ret for Rom og Lazio, men varianter findes også i andre
regioner, samt i Schweiz, Spanien og Grækenland.
Her bruger vi en nakkekotelet fra en dansk gris og serveres uden
sauce, kun med en lille smule sky fra dampning af kålen.
køkkenet kalder.
Ingredienser: (4 pers.)
4 stk. nakkekoteletter
salt og peber
1 stk. æble
8 stk. salvieblade eller et drys tørret
8 skiver skinke
2 spsk. olivenolie
1 stk. spidskål
1 spsk. smør
2 spsk. Parmesan eller emmentaler, revet
1 bundt bredbladet persille evt. kruspersille
Start med at banke koteletterne lidt flade med kødhammeren
imellem to stykker plastik
Krydr begge sider med salt og peber
Skær æblet i tynde skiver og læg dem på kødet
læg 2 blade salvie eller et drys tørret, på hver kotelet og en
skive skinke øverst
Sæt den fast med et par tandstikker
Steg kødet med skinkesiden nedad i en varm pande med olie
ca. 3 min. på hver side
Del kålen i 4 både og læg dem i en sauterpande
Tilsæt smør i små stykker over kålen
Krydr med lidt salt og peber, kom låg på panden
Damp kålen i 10 min. ved middel varme
Lad låget blive på, så kålen damper i sin egen væde
Server med et drys parmesan/emmentaler og hakket persille
Det er tid til servering.
Dagens tallerken, Nakkekoteletter Saltimbocca med æble og spidskål,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar