I køkkenet kigger vi på svinemørbrad, et lækkert stykke kød og
med en kartoffelmos med kærnemælk, en lidt anderledes kartoffelmos.
En mørbrad er en kødudskæring fra en muskel på indersiden af rygsøjlen.
Alt efter hvilket dyr man taler man om, kaldes det svinemørbrad,
kalvemørbrad, oksemørbrad eller lammemørbrad. Ved mad
tilberedning skæres ofte dele af mørbraden fra, for eksempel
en langsgående sene og fedt.
Køkkenet kalder.
Ingredienser:(4 pers)
1 stk. svinemørbrad
2 spsk. Mel
1 stk. Løg
1 spsk. Smør
1 tsk. Salt
1 tsk. Paprika
250 g Champignon eller anden svampe
2 dl. Fløde
1 dl vand, gerne kartoffelvand
Salt, peber og kulør
Kærnemælkskartoffelmos:
1 kg. Kartofler
120 g Smør
½ dl. Mælk
2 dl. Kærnemælk
Salt og peber
Skræl kartoflerne og kog dem møre ca. 20 min i usaltet vand
Men ikke over kog dem, hæld vandet fra.
Sæt kartoflerne tilbage på varmen og damp al overskydende vand fra
Mos dem til grov puré med et piskeris
Kog mælk og smør op
Hæld mælk/smør henover kartoflerne og rør det god sammen
Vend kærnemælk i og smag til med salt og peber
Mørbrad a la creme:
Skræ løget i ringe og steg dem gyldne på panden i lidt smør
Rens mørbraden for fedt og sner
Skær den rensede mørbrad ud i bøffer
Tryk dem lidt flade med håndfladen
Kom mel, paprika og salt i en frysepose, ryst det sammen
Kom mørbrad bøfferne i posen, ryst godt, så melblandingen
fordeles på kødet
Rens svampene og halver dem
Tag løgene af panden, kom lidt smør på panden
Brun mørbradbøfferne på begge sider og læg dem på i et ildfast fad
Tilsæt svampene og brun dem
Hæld vand på panden til svampene og lad det koge lidt ind
Tilsæt fløde og lad det koge op
Smag til med salt og peber
Farv evt. saucen med lidt kulør
Fordel løgene på bøfferne og hæld saucen over sammen
med champignon
Sæt fadet i en forvarmet ovn 200 gr. i ca. 10 min
Serveres med kartoffelmos eller ris og en god salat.
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Mørbrad a la creme med kærnemælks kartoffelmos,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar