Kylling er danskernes foretrukne kød til middagen eller i en burger,
aldrig før har vi spist så mange kyllinger, som vi gør nu . Det er også
sundt, velsmagende, et hurtigt og nemt måltid at lave, kan tilberedes
på mange forskellige måder og kombineres med et utal af forskellige
grøntsager og tilbehør.
Denne ret er meget nem, enkel og hurtig at tilberede med en
vidunderlig smag af estragon.
Vi går til den.
Ingredienser.:( 3 – 4 pers)
1 stk. kylling ca. 1200 – 1400 g
2 stk løg
2½ – 3 dl. Nolly prat eller hvidvin
2 – 3 spsk. estragon, tørret
2 spsk. Dijon sennep
3 – 5 dl. Hønsebouillon eller en terning
2 dl. Piskefløde
Smør/olie til stegning
Salt og peber
3 dl. Ris, bastmati, jasmine eller brune ris
2 kviste estragon, frisk
Hvidkålssalat.:
200 g hvidkål
Saften af ½ citron
400 g gulerødder
1 bdt. Forårsløg
4 spsk. sød chilisauce
Ristede sesamfrø
Start med salaten så den kan stå og trække lidt, imens kyllingen
bliver tilberedt
Skær hvidkål i fine strimler ca. 200 g
Hæld saften af en ½ citron over kålen
Riv gulerødderne på den grove side af rivejernet ca. 400 g
Snit forårsløg i fine skiver
Tilsæt 4 spsk. sød chilisauce
Bland det hele sammen
Rist lidt sesamfrø på en tør og meget varm pande
Når de begynder at ”poppe” hældes de over på en tallerken
Køler lidt af og drysses over salaten
Nu til kyllingen, dele den i mindre stykker
Underlår, overlår, vinger, del skroget i 4 stykker, lad skroget blive
siddende, det gør at kødet ikke så nemt bliver tørt,
fjernes inden serveringen.
Tag en sauterpande eller en gryde, brun kylling stykkerne
i halv olie og smør
Pil løgene og skær dem i både
Tilsæt løg stykkerne
Krydr med salt, peber og tørret estragon
Tilsæt Nolly prat eller hvidvin
Lad det koge lidt ind, til spiritussen er fordampet fra retten
Tilsæt hønsebouillon, sennep det skal næsten dække kødstykkerne
Læg låg på og lad det simre til kyllingestykkerne er møre ca. 30 – 40 min.
Tag kødstykkerne op og fjern benet på underside af kødstykkerne
Kog saucen lidt ind med piskefløden
Smag saucen til med salt, peber, evt. lidt mere fløde og Nolly prat
Er saucen for tynd, jævn den med lidt maizena, kog op et par minutter
Læg kødstykkerne tilbage i saucen og varm dem op
Kog risene efter anvisningen på posen
Server med ris, rigeligt af sauce og friske estragon blade.
Dagens tallerken, Kylling med fransk estragon og hvidkålssalat,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar