• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold

  • Forside
  • Madplan
  • Opskrifter
    • Forret
    • Hovedret
      • Okse
      • Gris
      • Fjerkræ
      • Fisk
      • Suppe
      • Grød
    • Dessert
    • Gæstemiddag
    • Grill retter
  • Brød og kager
    • Bagværk
    • Pizza
    • Syltning
    • Tilbehør
    • Diverse
  • Diabetes 2
    • Min type 2
    • Morgen
    • Frokost
    • Aften
    • Mellemmåltid
  • Om mig

Kylling grydestegt med skilt sovs og mormor salat

11. februar 2015 by John Frøslev 2 kommentarer

Jeg er i det nostalgiske hjørne i dag og kom til at tænke på
søndagsmiddagen kl 12 i min barndom, grydestegt kylling med mormor
salat. En fremragende menu med en stor dybde af stegearoma og fylde i
smagen, og når sovsen løb sammen med dressingen fra salaten, så var den
fuldendte smag opnået, så kunne sovsen spises med ske.  

Det var en middagsret som stod på mange middagsborde over hele
landet. Indtil grill-kyllingen kom, så var den grydestegte kylling yt,
nu skulle alt en tur i oliebadet og frituresteges.

Synd og skam for den grydestegte kylling, jeg syntes at den har en
fantastisk god smag, hvad syntes du?
Den må frem i lyset igen, så derfor laver vi grydestegt kylling i dag.  
Vi går til den.

Ingredienser.:(3 – 4 pers)  
1 stk kylling, ca 1400 g
2 – 3 spsk smør
1 stor dusk persille
2 dl kyllingefond
1 – 2 dl mælk/fløde/vand
2 stk laurbærblade
salt
peber
Tilbehør.:  
Hvide kartofler, skilt sovs og mormor salat.
Start med at skylle kyllingen indvendig og krydr med salt og peber  
Skyl persillen og stop den ind i kyllingen  
Krydr den udvendig og luk kyllingen med kødnåle

Sæt en stor stege gryde over varmen og kom et par spsk.
Smør i og brun det  
Brun nu kyllingen godt på alle sider  

Hæld 1 – 1½ dl kyllingefond ved, tilsæt 2 stk laurbærblade
til stegeskyen  

Læg låg på gryden og lad den nu småstege i ca. 30 min.
Vend kyllingen efter ca. 30 min og tilsæt 1 – 2 dl mælk/fløde/vand  
Lad den nu småstege i yderlige 30 min
 
Sæt en gryde over varmen med kartofler og kog dem møre ca. 20 min  
Når tiden er gået, tjek ved låret, med en kødnål, om kyllingen er
gennemstegt, kødsaften der kommer ud skal være helt klar.

Lad kyllingen hvile i ca 10 – 15 min. Før du skærer den ud

Tilsæt nu resten af kyllingefonden og lad det koge til skyen skiller
Smag til med salt, peber og sukker, tilføj nogle dråber kulør til du
har den farve du mener er passende jævn sovsen lidt med 2 spsk
maizena
Mormor salat.:
Ingredienser.:
1 stk citron
2 – 3 spsk rørsukker
1½ – 2 dl mælk/fløde
1 stk hoved salat
Start med at røre dressingen sammen  
Saften af en citron  
Tilsæt 2 – 3 spsk rørsukker  
Rør det god, til sukkeret er smeltet  
Pisk nu 1½ – 2 dl mælk/fløde i citron, sukker saften

Pisk til det cremer, stil til side  
Pil de yderste blade af salat hovedet, til du får de sprøde blade  
Riv/skær dem i strimler  
Læg dem i en skål, men vent med dressingen til der skal serveres.  

Lige før serveringen tilsættes dressingen som blandes med salaten.  
Så er der klar til servering.

Dagens tallerken, Grydestegt kylling, skilt sovs og mormor salat,
Velbekomme 
Mange glade madhilsner
John

Print opskrift

Skrevet i: Fjerkræ Tags: Kylling grydestegt med skilt sovs og mormor salat

Previous Post: « Pandestegt skrubbe med gulerodssalat
Next Post: Mannagrød med frugtkompot »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2023 on the Foodie Pro Theme