Kyllingekød indeholder mange proteiner, vitaminer og mineraler. Skinnet indeholder
meget fedt, men kan sprød steges til lidt knas til retten, men ellers skal det ikke bruges.
Kyllingernes slagtekroppe består primært af bryst, vinger, lår og ben.
Kyllingekød stammer primært fra slagtekyllinger.
Køkkenet kalder.
Ingredienser. (10 stk. )
400g hakket kyllingekød
1 stk. løg, revet
1 stk. æg
½ dl. Minimælk
3 spsk. Rugmel
Frisk oregano eller 1 tsk. tørret
Flydende fedtstof til stegning
Salt og peber
Stuvet hvidkål:
500g hvidkål, fint snittet
4 dl. Minimælk til kogning af kålen
2 spsk flydende fedtstof
2 spsk mel
4 – 5 dl mælk/vand fra den kogte hvidkål
Lidt muskatnød, revet
Salt
Peber
Start med at blande hakket kyllingekød, revet løg, æg, mælk, rugmel, salt og peber
I en skål og røres godt sammen til en lind fars
Lad farsen trække i ca. 30 min.
Form frikadellerne med en spiseske og steg dem gyldne og lækre i en blanding af
Flydende fedtstof og olie på en varm pande, 2 – 3 min. på hver side
Serveres med stuvet hvidkål / kartofler / brød
Stuvet hvidkål:
Snit hvidkålen fint, i strimler på 3 – 5 mm i bredden
Kom kålen i en gryde med 4 dl. minimælk
Kog nu kålen i 15 – 30 min der skal være lidt bid i den (al dente)
Kom den kogte kål op i et dørslag og gem kogemælken
Lav en opbagning af flydende fedtstof og mel
Kom fedtstof i en gryde, sæt gryden over god varme
Når fedtstoffet er smeltet, tilsæt 2 spsk mel og rør det godt sammen
Tilsæt lidt af kogemælk fra hvidkålen og pisk det glat
Forsæt med at tilsætte kogemælk og pisk til den ønskede konsistens er opnået
Tilsæt den kogte hvidkål,
Smag til med salt, peber, og muskatnød
Det er tid til servering.
Dagens tallerken, Kyllingefrikadeller med stuvet hvidkål og rugbrød
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar