I dag er det en meget hurtig middagsret, med stegte strimler
af kyllingefile vendt i en Mexicansk grøntsagsblanding, som smager
himmelsk. I stedet for at salte kødet, marinerer jeg det i soja sauce,
det har lige den saltbalance som jeg syntes er god.
Det er jo op til en selv hvad man vælger, salt eller soja sauce.
Vi skal til den.
Ingredienser.:(2 pers)
2 stk. kyllinge brystfileter ca. 300 g
200 g fajita blanding, frost (Rema 1000)
1 – 1½ dl. Soja sauce
2 spsk. Rapsolie
1dl. piskefløde
4 stk. kartofler, kogte
Salt og peber
Tilbehør.:
Grøn salat
Start med at skære kyllingefileterne i strimler ca. 1 cm brede
Kom dem i et fad/skål
Tilsæt soja saucen eller giv dem et fint drys salt
Lad dem marinerer i 1 time på køl.
Varm en pande op til god varme
Kom 2 spsk olie på panden
Tag de strimlede kyllingefileter op af marinaden
Kom dem på den varme pande og lyn steg dem 1½ – 2 min
Tag kyllingefileterne af panden
Skær kartoflerne i mundrette stykke og kom dem på panden
Lad kartoflerne tage lidt farve
Tag kartoflerne af panden og læg dem over til kødet
Kom fajita blandingen på panden
Lad det stege under omrøring i ca. 5 – 6 min ved hård varme
Skru ned for varmen og tilsæt piskefløden, forsat under omrøring
Når det cremer, tilsættes kød og kartofler
Smages til med salt og peber
Varmes godt igennem og rette er klar til servering
Dagens tallerken, Kyllingefileter med fajita blanding og salat,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar