
I dag hiver vi wokken frem, som er speciel fremstillet til kinesiske og
asiatiske retter, men anden form for pande kan også bruges. Det er en
fordel at skrælle, snitte og skære alle ingredienserne ud,
før man begynder.
Da turen i wokken eller panden kun tager nogle få øjeblikke, så er
det en fordel at alle ingredienserne er klar til at møde wokken.
Køkkenet kalder

Ingredienser:(2 – 3 pers)
½ stk. rød chili eller 1 tørret chili
Ca. 2 dl. Kokosmælk
1 stk. løg
4 fed hvidløg
280 g kyllingebrystfileter
½ stk. Rød peberfrugt
320 g moden ananas
2 spsk. Oystersauce
1 spsk. Fiskesauce
1 tsk. Sukker
3 spsk. Kokosmel
100 g cashewnødder
3 stk. forårsløg
2 dl. Jasminris
Kog ris efter pakkens anvisning
Rist kokosmel let på en tør pande, afkøl det

Rist cashewnødder gyldne på panden og afkøl

Rens og snit forårsløg fint
Bland afkølet kokosmel, afkølet cashewnødder og fintsnittede
forårsløg sammen.
Pil og hak hvidløg og løg

Rens og hak chilien eller brug en tørret og kom den hel i retten
(fjernes når styrken er opnået)
Skær kyllingefileten i grove stykker

Rens peberfrugten og skær den i store stykker

Skræl ananassen og skær den i grove tern
Alle ingredienserne klar til at komme i wokken.

Steg hvidløg og løg i olie i en wok

Vend den hakkede chili i eller tilsæt en tørrede chili, fjern chilien
når den ønskede styrke er opnået og læg det hele over i en skål
Varm lidt mere olie op i wokken, og steg kyllingestykkerne, ad flere gange
Tag kødet op på en tallerken og sæt til side

Tilsæt peberfrugten til wokken og steg et kort øjeblik,

tilsæt kokosmælk til wokken
Hæld løgblandingen tilbage i wokken
Tilsæt kødstykkerne til wokken

Smag til med østerssauce og fiskesauce
Bland ananas og sukker i
Drys wokretten med kokosdrysset og server de kogte ris til.
Så er det tid til servering.

Dagens tallerken, Kylling med ananas, ris og cashewnødder,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar