Knasende sprød skal, cremet fyld og en rund og mild smag af fløde,
asparges og hønsekød.
Det er selvfølgelig den ”gammeldaws” tartelet der her er tale om,
den hyggelige spise, der er elsket at store som små, unge som gamle
og hadet af ligeså mange.
I gamle dage var tarteletter populære til både hverdag og fest,
og tarteletter er meget mere end dem med høns og asparges,
kan serveres både som forretter, hovedretter og dessert.
For at sætte lidt krydderi på tilværelsen, laver vi her tarteletterne
kæmpe store, til alle os der elsker tarteletter og ikke kan få nok.
Køkkenet kalder.
Ingredienser:(4 pers.)
Tarteletter 4 stk.:
2 pk. Butterdej (dejen købes færdig)
4 stk. forme 120 mm i diameter
Tørrede gule ærter (til at holde på dejen, kan bruges igen)
Lidt smør til at smøre formen med
Tarteletfyld:
350 g kogt høns/kyllingekød f.eks. Kyllingefilét eller brystkød
1 ds. Asparges, gem væden skal bruges senere
1 bdt. Grønne asparges
1½ dl. Fløde
1½ dl. Hønsebouillon
25 g smør
3 spsk. Hvedemel
200 g rejer, pillede
Butterdejen pakkes ud og skæres/klippes over på midten med papir på
Skålene/formene smøres med lidt smør
Butterdejen lægges forsigtigt ned i skålene med papiret yderst
Trykkes forsigtigt fast i skålen og dejen klippes af ca. 1 cm. over kanten
(Afskæringen af dejen kan bruges til at, udstikke noget pynt)
Papiret løsnes forsigtigt og dejen trykkes helt ud i kanterne
Bunden prikkes med en gaffel
Papiret lægges nu igen på dejen hele vejen rundt i skålen
Skålen fyldes nu med tørrede gule ærter eller
Andet materiale som kan tåle at blive varmet op
Sæt skålene på køl i mindst ½ timer, gerne mere.
Skålene sættes nu i ovnen på 225 gr. i ca. 15 min.
Tages ud og ærterne hældes ud og papiret fjernes
Skålene sættes tilbage i ovnen som skrues ned til 190 gr.
Bages til de er gyldne, tages ud og køler af på en rist
Det kogte hønse/kyllingekød skæres i mindre stykker
Væden fra asparges, sigtes ned i en gryde
Tilsæt fløde og bouillon
et koges forsigtigt op
Rør mel og smør sammen
Til en glat smørbolle
Tilsæt smørbollen til væsken i gryden, lidt af gangen
Pisk den godtigennem, tilsæt mere smørbolle hvis saucen er for tynd
Kom smørbolle i til den ønskede konsistens er opnået
Kog saucen godt igennem ca. 5 – 10 min.
Tilsæt hønse/kyllingekød og aspargessnitter
Skyl de grønne asparges og skær dem ud i mundrette stykke
Tilsæt dem til fyldet i gryden
Giv det et kort opkog
Varm tarteletterne i 4 – 5 min ved 200 gr.
Lige førtarteletterne skal fyldes ca. 1 min. tilsættes rejer til fyldet
Tag tarteletterne ud af ovnen og fyld dem med tarteletfyldet
Pynt af med et par rejer
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Kæmpe tarteletter med høns i asparges og rejer,
velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar