Den aromatiske stjerneanis giver denne kendte, cantonesiske ret sin
karakteristiske duft, mens soyaen med sin dybde, tætte smag bringer
det bedste frem i kødet.
Ingredienser: (4 pers.)
1 stk. svinemørbrad ca. 600g
2 spsk. soya
2 stk. forårsløg, fintsnittede
2½ cm frisk ingefær, finthakket
1 tsk. rejepasta
½ tsk. chilipasta
2 stk. stjerneanis
1 spsk. risvin
1 spsk. honning, flydende
1½ tsk. ris eddike
½ tsk. maizena
1 spsk. vand
2 dl. Brune ris
½ stk. broccoli hoved
Start med at pudse mørbraden af, fri for fedt og hinder
pensl mørbraden med 1 spsk. soya, og lad den trække
i 15 min.
snit forårsløg og ingefær
kom det hele i en morter sammen med chili pasta, rejepasta og anis
og stød det til en pasta.
kom det i en plastskål eller glas, (ikke metal) og rør risvin
og halvdelen af honningen, 1 tsk. eddike og resten af soyaen i.
Vend kødet rundt i marinaden, og lad det
marinerer i køleskabet i ca. 2 timer, vend kødet hvert 20. minut
Tænd for ovnen på 220gr. dup kødet tørt med køkkenrulle
og gem marinaden. Bland resten af honningen og eddiken
med1 tsk. kogende vand, og pensl kødet med det overalt
Læg kødet i et lavt fad, stil det på risten og steg det i
15 – 20 min. eller til saften i kødet der pibler frem er klar,
når man prikker med en kødnål. Vend kødet undervejs, og pensl
med resten af glaseringen.
Tag kødet ud, dæk med stanniol og lad det trække i 10 min.
bring marinaden i kog i en lille gryde.
Rør maizenaen med vand, tilsæt det til marinaden og lad det koge op
Skær kødet i ½ cm. tykke skiver og server med den varme
marinade, ris eller blomkålsris evt. let dampede broccoli.
det er tid til servering.
Dagens tallerken, Kinesisk svinemørbrad char shiu med ris og broccoli
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar