En ikke helt almindelig konstellation af en sammenblanding af
øllebrød og havregrød. Smagen overrasker og det fungerer til
alles tilfredshed, til en kød fri dag, og det her er en lidt mildere
smag end almindelig øllebrød
Køkkenet kalder
Ingredienser: (3 – 4 pers.)
200g rugbrød
½ valiljestang eller 1 tsk. vaniljesukker
8 dl. Vand
1 fl. hvidtøl
150g havregryn
5 spsk. Flydende honning
½ tsk. groft salt
Æble-pærekompot:
2 stk. æbler røde
2 stk. pære
2 spsk. Citronsaft, friskpresset
100g abrikoser i strimler
3 spsk. Pomelo marmelade
1 spsk. Honning, flydende
1 spsk. Ingefær, friskrevet
Citronflødeskum:
1 tsk. revet citronskal
1½ dl. Piskefløde
Start med at skære rugbrødet i små tern
Flæk den halve vaniljestang, skrab kornene ud og gem
dem til flødeskummet
Kom brødterningerne i en gryde og tilsæt vand, øl og vaniljestang
Lad det trække i ca. 10 min. Bring blandingen i kog
Lad den koge ved svag varme og under låg i ca. 10 min.
Giv det en tur med stavblenderen til det er helt glat
Tilsæt havregryn, honning og salt, bring grøden i kog
Kog den ved svag varme i ca. 3 min. rør af og til
Fjern vaniljestangen inden serveringen og smag til.
Æble-pærekompot:
Skyl æbler og pærer, skær dem i små tern og vend dem
sammen med citronsaft
Efterhånden som du skærer dem ud
Bland abrikoser, pomelo, honning og ingefær
Smag kompotten til
Flødeskum:
Kom vaniljekorn og citronskal i fløden og pisk den
til en meget let skum
Den skal kun lige have en smule fasthed.
Server flødeskummet til den lune grød sammen med kompotten.
Det er tid til servering.
Dagens tallerken, Hvedøllegrød med æble-pærekompot og
citronflødeskum,Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar