En nem ret til en dag hvor det skal gå lidt hurtigt. En pose dybfrossen
kyllingevinger (hotwing), lidt spinat og kartofler, så er det overstået,
i ovnen hvor det passer sig selv, nemmere kan det ikke blive.
Så vi går i køkkenet
Ingredienser.:(2 pers)
300 g Kylling hotwings, frost
400 g kartofler, store til mos
250 g Spinat, frisk
1 spsk. Smør
Salt
Start med kartoflerne
Vask, skyl og skræl dem, skær dem ud i grove stykker
Kog dem møre i vand UDEN SALT ca. 20 min
Hak spinaten groft
Gem kogevandet fra kartoflerne
Mos kartoflerne og bland dem med hakket spinat
Tilsæt smør og juster med kogevandet fra kartoflerne
Smag til med salt
Hæld mosen op i et ovnfast fad og bred mosen ud
Læg hotwings oven på mosen
Sæt fadet i ovnen 200 gr i ca. 30 min
Og retten er klar til servering.
Dagens tallerken, Hotwings med grøn kartoffelmos,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar