• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold

  • Forside
  • Madplan
  • Opskrifter
    • Forret
    • Hovedret
      • Okse
      • Gris
      • Fjerkræ
      • Fisk
      • Suppe
      • Grød
    • Dessert
    • Gæstemiddag
    • Grill retter
  • Brød og kager
    • Bagværk
    • Pizza
    • Syltning
    • Tilbehør
    • Diverse
  • Diabetes 2
    • Min type 2
    • Morgen
    • Frokost
    • Aften
    • Mellemmåltid
  • Om mig

Hornfisk pandestegt på ben med persillesovs og gulerodsstave

11. maj 2015 by John Frøslev Skriv kommentar

Nu er hornfisken komme, en fornøjelse selv at fange dem, men
fiskehandleren har også meget flotte eksemplarer af dem. Det er jo
en rigtig forårs-bebuder, nu må vi tro på foråret.

Det er en rigtig dejlig fisk med en god smag og ben der er til at få øje
på med sin grønne farve. Hornfisken findes overalt i de danske farvande,
og kan blive op til ca. 1,2 meter og 2 kilo.  

Den er sølvfarvet og har næb lignende forlængede kæber med spidse
tænder. Hornfisken er lystfiskerens ”darling”. Hvert år strømmer de
danske lystfiskere til kysterne for at fange tonsvis af hornfisk.  

Sæsonen for hornfisk er typisk i midten af april til midten af juni.  
Vi skal i gang med at tilberede denne pragtfulde fisk.

Ingredienser.:(4 pers)
2 stk hornfisk (gerne med ben, jeg steger altid fisk med ben i, det
giver en god smag til fisken og den bliver ikke så let tør ) men
fiskehandleren udbener den gerne.  
3 spsk rugmel
Salt og peber
50 g smør
3 dl mælk
2 dl fløde
En dusk persille
4 stk gulerødder
Evt. lidt muskatnød
Start med at rengøre fisken, skyld den godt i bugen  
Skær hoved og hale af  
Klip finnerne af  
Skær den ud i nogenlunde ensartede stykker 8 – 10 cm

Kom lidt persille i bugen og luk den med en kødnål

Drys fisken med salt på begge sider  
Skræl gulerødderne og skær dem i stave  

Sæt kartofler over, koger ca 20 min  
Når kartoflerne koger sættes en si med gulerodsstavene
ned i gryde til kartoflerne

Sien skal ikke nå vandet ved kartoflerne, men dampe møre  
Lav en opbagt sovs, sæt en lille gryde over god varme  
Kom en spsk smør/olie i gryden  
Tilsæt en spsk mel  
Pisk det godt sammen, spæd med lidt mælk/fløde  
Når den ønskede konsistens er nået tilsættes  
Hakket persille og smages til med salt, peber og lidt muskatnød (kan udelades)  
Bland rugmel, salt og peber 

Vend fisken rundt i melblandingen  
Sæt en pande over moderat varme, og kom lidt smør/olie på

Kom fisken på steger nu, på hver side i 3 – 5 min, alt efter hvor tyk
fisken er men pas på, giv den endelig ikke for meget, så den risikerer at blive tør  
Man kan se på enden af stykkerne hvordan fiskekødet skifter farve.  
Når det har fået en hvid farve op til midten af fisken, vendes den  
Nu skulle den gerne være blevet gyldenbrun på stegesiden. Skulle du
være så heldig, at der er rogn i fisken steges den på samme måde.  
Så er det tid til anretning.

Dagens tallerken, Hornfisk pandestegt med gulerodsstave og persillesovs,
Velbekomme 
Mange glade madhilsner
John

Print opskrift

Skrevet i: Fisk Tags: Hornfisk pandestegt med persillesovs og gulerodsstave

Previous Post: « Gæstemiddag “Alt godt fra havet med et strejf af bacon og ost”
Next Post: Heksegryde »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2023 on the Foodie Pro Theme