Mange kender sikkert de gamle slang for Grill kylling,
som “Kentuckymåge”, “Halv flyver med stænger” eller “½ ørn med gitter”
som stammer fra dengang, hvor der var en Grillbar i hver en større
by med respekt for sig selv.
Hvor Grill-kyllingerne kørte rundt i den lodrette karrusel og blev grillet.
Bare duften, når man gik forbi kunne få tænderne til at løbe i vand.
I dag gør vi kunsten efter.
Køkkenet kalder.
Ingredienser: (2 pers.)
1 stk. kylling, ca. 1350g
½ spsk. Olie
1 tsk. ketchup
½ tsk. paprika
Salt og peber
1 dl. Remoulade
1 stk. salathoved
½ dl. Mælk/fløde
2 spsk. Citronsaft
½ -1 tsk. perfect sød
Bland alle ingredienserne til marinaden, og lad det trække ca. 15 min.
Gennemgå kyllingen for urenheder, fedt og blod
Flæk kyllingen i to halvdele
Læg de to halvdele på en rist i ovnen
Smør kyllingestykkerne med marinaden
Sæt dem i ovnen alm. Ovn i 50 min. på 200gr.
Derefter ca.10 min. under grillen, men hold øje med dem,
så de ikke bliver sorte
Jeg bruger en airofryer ovn som steger med minimalt brug af fedtstof, og
bruger den samme ovn til pomfritterne, som får en ½ spsk. Olie
Lægges derefter i tromlen til ovnen, og derefter passer sig selv
15 min. efter er der sprøde pomfritter,
men ellers skal pomfritter laves efter anvisning på posen.
Salaten skæres i tynde strimler
Mælk/fløde piskes med citronsaft og sødemiddel
Hældes over salaten, lige inden serveringen
Kan pyntes med lidt tomatbåde
Klar til servering.
Dagens tallerken, Grill-kylling med pomfritter, remoulade og mormorsalat
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Maryann Laursen
Tusind tak for en perfekt opskrift, og hvor er det bare fedt, at man kan printe den direkte ud herfra.
John Frøslev
Rigtig mange tak, det er jo dejligt, at der er nogle som kan bruge opskriften og så samtidigt få den på papir 🙂
Mange hilsner
John