En rigtig klassisk ret fra det danske bondekøkken er rullesteg
med svesker og i Italien går det under navnet porchetta, men
med lidt andre krydderier i, kært barn har mange navne.
Slaget fra grisen bruges til rullesteg, slaget bredes ud, justeres for fedt
dækkes med svesker og rulles sammen, snøres med kødsnor og du
har en rullesteg, nem at lave, kan også købes færdig fra køledisken
eller slagteren.
En meget velsmagende ret, nem at lave og med lang stegetid.
Vi går til den.
Ingredienser.: (2 pers)
1 stk. rullesteg ca. 2 kg til lidt mere end 2 personer
2 – 3 spsk. Smør/olie
5 dl. Vand eller bouillon
2½ dl. Piskefløde
3- 4 stk. laurbærblade
1 stk. løg
1 stk. porreviske
2 spsk. Mel (til en smørbolle)
Evt. kulør
1 glas hjemmelavet rødkål
500 g kartofler
Tag en stor stegegryde, sæt den over god varme
Tilsæt smør/olie og lad det blive gyldent i gryden
Brun rullestegen ensartet gylden på alle sider
Tilsæt bouillon/vand og halvdelen af fløden
Tilsæt laurbærblade, porreviske, løg og peber
Lad kødet simrer under låg 1½ – 2 timer
Vend rullestegen jævnligt så den steger ensartet
Tag rullestegen op og lad den hvile 10 – 15 min. Si skyen
Tilsæt resten af fløden til skyen
Rør en smørbolle sammen
2 spsk. Flydende fedtstof og 2 spsk. Mel
Tilsæt det lidt af gangen til skyen, og kog op
Til passende konsistens er opnået
Tilsæt evt. lidt kulør efter behag
Smag til med salt og peber
Kog kartoflerne møre ca. 20 min og pil dem
Varm rødkålen op og smag til med sukker og eddike.
Fjern snoren fra rullestegen
Skær den ud i pæne skiver før serveringen
Server kogte kartofler og rødkål til.
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Grydestegt rullesteg med svesker, rødkål
og brun sovs, velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Ole Stander Morville
Mangler der ikke svesker i Ingrediens listen?
John Frøslev
Hej Ole,
Jo, det har du helt ret i, men en købt rullesteg i supermarked, der er der svesker i eller persille,
kun hvis du køber et slag og selv ruller stegen så er der behov for svesker eller persille.
mange hilsner
John