I denne ret rydder vi op i køleskab og fryser, her er det meningen, at vi
bruger rester fra kamsteg, nakkesteg eller svinekoteletter. En smagfuld
ret og meget SU – venlig og så kun en gryde,
vi skal i gang.
Ingredienser.:(3 – 4 pers)
400 g pastinak
1 stykke steg fra en anden dag
7 dl bouillon, svine/grøntsags/kyllingebouillon
3 stk løg, skåret i fine tern
3 dl perlerug
2 spsk olivenolie eller rapsolie
1 tsk salt
peber, friskkværnet
1 spsk æblecidereddike
1 dusk persille (pynt)
rugbrød,
rødbeder og sennep (tilbehør)
Pil løgene og hak dem, skræl pastinakkerne og skær dem i firkanter.
Kom olien i en gryde og svits løgene ved middelvarme til de er bløde,
men ikke har taget farve.
Tilsæt pastinak og steg videre et par min.
Kom perlerugen i og tilsæt bouillonen og lad det simre i ca 30 min
Prøv om perlerugen er mør, ellers giv det lidt mere tid.
Skær kødet ud i mundrette stykker og kom det i gryden, så det bliver varmet igennem
Smag til med salt, peber og æblecidereddike.
Server med et drys hakket persille, rugbrød, rødbede og sennep.
Dagens tallerken, Steg med perlebyg, rugbrød, rødbede og sennep,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar