Et sikkert hit på grillen er, grillstegt kylling i en eller anden form, lår,
hele eller halve, en sikker vinder ved middagsbordet. Og hvem husker
ikke grillbaren, det kan godt være, at man skal have et par år på bagen
for at huske/kende grillbaren.
Grillbaren lå jo på et hvert hjørne i de store byer, og med deres fancy
grill maskiner stående i udstillingsvinduet eller i hvert fald, så man
kunne se dem ude fra gaden af. Disse grill maskiner var jo lavet af glas, så
man kunne følge kyllingens vandring i maskinen. På spyd hvor der kunne
være 5 – 6 kyllinger påsat en elevator med et utal af spyd, kunne der
grilles 50 – 60 kyllinger af gangen.
Når man gik forbi disse forretninger, spredte der sig en duft af grillstegt
kylling, i stor afstand. Jeg skal da godt nok lige love for, at det kunne få
mundvandet til at løbe. Nu findes disse forretninger jo ikke mere, men vi
kan godt få kaskader af mundvand til at løbe, ved tilberedning af kylling
på grillen og kan man få den på et spyd der drejer rundt,
er det jo helt perfekt.
Vi kigger på sagerne.
Ingredienser.:( 2 pers)
1 stk kylling ca. 1200 – 1500 g
1 dusk persille
3 – 4 spsk. Teriyaki marinade
Salt og peber
10 – 12 små kartofler eller pomfritter
1 spsk. Olie
2 stilke timian
Tilbehør.:
Remoulade
Grøn salat
Start med at fyre op under grillen
Skyl kyllingen indvendig i koldt vand
Krydr kyllingen indvendig med salt og peber
Tag persille dusken og skyl den godt
Stop den ind i kyllingen og luk med kødnåle
Sæt kyllingen på spyddet og fastgør den
Krydr med salt og peber udvendig
Placer den på grillen med en folie bakke under
Læg låg på grillen skal nu grille i 50 – 60 min
Kig til den en gang imellem
Smør teriyaki marinaden på når kyllingen mangler
ca. 10 min af stegetiden
Vask kartoflerne og kom dem i et ildfast fad
Vend dem i 1 spsk. Olie
Pil og hak timian fint, drys det over kartoflerne
Krydr med salt og peber
Sæt kartoflerne ind på risten ved kyllingen
Vend kartoflerne et par gange
Efter ca. 40 – 45 min. Er de færdige
Tag kyllingen ud af grillen og lad den hvile 5 – 10 min
Fjern spyddet fra kyllingen og halvere den
Det er nu tid til servering.
Dagens tallerken, Grillstegt kylling med teriyaki marinade,
grillet kartofler, remoulade og grøn salat, velbekomme.
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar