Et blik til siden, ved fiskemanden, og ser, at der ligger guldforeller. Det kan
man bare ikke gå forbi, uden at købe, så ser du guldforeller så køb, det er
så sjældent at se dem i forretningerne.
Det er en pragtfuld spisefisk smager af meget mere end alm. foreller.
Guldforellen eller guldørreden er en krydsning af to ørredtyper,
donaldson og camlopsregnbueørred.
Det er nemlig krydsningsforholdet mellem de to, der er afgørende for
resultatet, den findes både som gul og orange. Men en meget smagfuld
spisefisk, som man ikke skal lade gå forbi, hvis man ser den.
Vi griller den, så vi går til den.
Ingredienser.:(2 pers)
2 stk. guldforreller
Salt og peber
Lidt agurkesalat
1 bundt dild
300 g kartofler
150 g. hvidkålshoved
100 g. gulerødder
1 stk. appelsin
10 g Smør
1 tsk. Karry
½ tsk. Dijon sennep
1 tsk. Æbleeddike
1 stk. æggeblomme, pasteuriseret
100 g Cremefraiche 18%
Start med at skrabe fisken fri for skæl, med en ”sløv” kniv
skraber du fra halen op mod hoved, så skæl og slim kommer af.
Skyl fisken under den kolde hane
Klip finnerne af, undtagen rygfinnen den skal blive siddende
Den fortæller, hvornår fisken er færdig.
Læg dem i en lille bakke og salt fiskene i ca. 20 – 30 min.
Snit hvidkålen fint
Skræl og riv gulerødderne på den grove side af rivejernet
Skræl appelsinen
Skær fileter ud af appelsinen uden om lamellerne
Bland det hel sammen hvidkål, gulerødder og appelsin stykker
Rør en mayonnaise af æggeblomme, dijon sennep og æbleeddike
Pisk det godt sammen
Tilsæt olie lidt ad gangen
Til ønskede konsistens er opnået
Smag til med salt og peber
Tilsæt Cremefraiche og rør det sammen (den lette løsning, køb
mayonnaisen færdig)
Tilsæt mayonnaise og cremefraiche blandingen til hvidkål, gulerødder
og appelsin
Vend det godt rundt og stil det på køl, til det skal serveres
Skrab kartoflerne og kog dem i 10 min
Lad dem trække 5 min i vandet
Hæld vandet fra og kom koldt vand på, gerne et par gange.
Skyl fiskene fri for salt
Smelt en lille klat smør
Dup fiskene tørre med køkkenrulle
Smør bugen indvendig med det smeltede smør
Læg lidt agurkesalat i bugen sammen med en kvist dild
Giv dem et lille drys salt og luk bugen med en kødnål
Smør fisken udvendig med olie
På grillen med dem i 2 – 3 min direkte varme på hver side
Jeg bruger et teflon net, som er rigtigt godt til fisk
Flyt dem til indirekte varme i 3 – 4 min
Tag fat i rygfinnen, kan du meget nemt trække finnen ud, er fisken færdig
Gør finnen modstand, skal den have lidt mere varme
Tag en pande og varm den op til god varme
Smelt en klat smør på panden
Tilsæt 1 tsk. Carry
Brænd carryen af i smørret på panden
Tilsæt kartoflerne
Vend dem rund i carry/smør i ca. 5 min
Så er der klar til servering
Dagens tallerken, Grillet Guldforrel med carry kartofler og coleslaw,
Velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar