For mange er det nok grænseoverskridende, at spise svinekæber
Men alligevel er de kommet tilbage i dagligvarebutikkerne kølediske,
en gang i mellem, og så er det med at slå til.
De fleste bliver eksporteret til Kina. Svinekæber eller svineklumper
er en muskel, som er fulde af bindevæv, og derfor tager det tid at
få dem møre. Men de bliver møre som smør, og de har en fantastisk
smag, som ikke kan sammenlignes med noget andet.
Køkkenet kalder.
Ingredienser:(2 pers.)
4 stk. svinekæber
½ tsk. salt, groft
Peber
20 g smør
1 stk. gulerod skåret i mundrette stykker
1 stk. løg, skåret i både
5 kviste timian, frisk
1 stk. øl, Stout 33 cl.
Blomkålsgratin:
2 stk. bagekartofler, ca. 250 g
1½ dl. Vand
½ dl. Piskefløde
1 stk. blomkål, lille
50 g castello, creamy white
½ dl. Friske dildkviste, hakkede
1 tsk. salt
Peber
300 g cherrytomater
1 spsk. Olivenolie
Start med at skærer de sølvfarvede hinder af svinekæberne
Krydr kødet med salt og salt
Brun kæberne på alle sider i en tykbundet gryde med smør, ca. 3 min
Tag kæberne op
og brun gulerodsstykkerne og løgbådene i ca. 3 min
Læg svinekæberne og timiankviste ovenpå grøntsagerne
Tilsæt det mørke øl
Læg låg på gryden og lad retten simrer ved svag varme ca. 1½ time.
Tag svinekæberne op, hæld fonden igennem en sigte
Kom den siede fond tilbage i gryden, og kog ind ved kraftig varme
Til der ca. er 2 dl. tilbage
Jævn evt. sovsen med lidt maizena
Smag til, og læg svinekæberne tilbage i sovsen og hold kødet varmt
Blomkålsgratin:
Skræl kartoflerne og skær dem ud i mindre stykker
Kog de skrællede kartofler i vand og fløde ved jævn varme i ca. 10 min
Skær blomkål ud i buketter
tilsæt blomkål til gryden med kartoflerne, og kog yderlige ca. 10 min.
Til kartofler og blomkål er mør, rør af og til.
Træk gryden fra varmen og tilsæt ost, dild, salt og peber
Mos grøntsagerne groft og smag til
Fordel mosen i 2 – 4 små ovnfaste skåle
Bages i ovnen på 225 gr i ca. 15 min.
Tomaterne skylles og del dem i mindre klaser
Læg tomaterne i et ovnfast fad, stænk med lidt olivenolie
Krydr med salt og peber
Stil fadet ved siden af skålene med mos og bag det hele midt i ovnen
Anret kæberne på tallerknerne sammen med blomkålsgratin og
de bagte tomater, og en dildkvist på toppen
Server straks.
Dagens tallerken, Glaserede Svinekæber og blomkålsgratin med
bagte tomater, velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar