Intet gik jo til spilde i gamle dage, når der blev slagtet på gårdene.
Så stegeben eller gnaveben var en almindelig ret på middagsbordene.
Det er jo en ret med så meget smag i, så det næsten gør ondt
og især sovsen den laves jo ikke ret meget bedre.
Vi hiver igen trykkogeren frem og laver stegeben på 40 minutter.
Vi går til den.
Ingredienser.:(2 pers)
Ca. 1,5 kg. Flæskeben
50 g smør/fedtstof
4 stk. laurbærblade
5 dl. Vand
1 dl. Piskefløde
2 spsk. mel (smørbolle)
Salt og peber
6 – 8 stk. kartofler
Start med at brune flæskebenene i gryden til trykkogeren
Af flere omgange, tag dem op og læg til side til alle benene er brunet
Læg dem tilbage i trykkogeren
Tilsæt vand og laurbærblade
Salt og peber
Læg låg på trykkogeren og sæt den under tryk
Skrue ned for varmen til ca. 3 (0 – 9)
Steg dem i ca. 40 min.
Imens ordnes kartoflerne og koges møre ca. 20 min
Rør en smørbolle af 1½ – 2 spsk. smør/fedtstof og 2 spsk. mel
Rør det godt sammen og stil til side
Træk trykkogeren fra varmen og lad den køle lidt af
Til trykventilen er faldet ned og låget kan åbnes
Læg stegebenene på et serveringsfad
Sigt stegeskyen over i en lille gryde
Tilsæt 1 dl fløde evt. lidt soja
Tilsæt smørbollen lidt ad gangen til ønsket konsistens er opnået
Kog op og smag til med salt og peber evt. 1 spsk. ribsgele
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Stegeben med kartofler, brun sovs og surt,
velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Unknown
Hej John.
Kan du huske da du var knægt og man skulle have stegeben, grydestegt selvfølgelig? Dengang var det meget lange ribben, med en masse kød på. De blev brunet og så fik man kartofler og surt til. De udskæringer de laver i dag, gør at man ikke længere kan få de ribben, med mindre man selv slagter en gris,- eller en halv. Bortset fra det, så er det en fantastisk hjemmeside du her har fået "banket op" 🙂 Mange hilsner Per
Per Vinther Nielsen
Lige en tilføjelse. Der er ikke mange som har en trykkoger, men bruger derfor en gryde eller dyb pande. Skæbnen ville, at lige netop i aften skal vi have grydestegte ribben. De andre gange vi har lavet det i gryde, har de fået ca 5 kvarter, så passer det. Derefter lægger vi benene i en bradepande og under grillen ca 10 minutter, nu bliver overfladen dejlig sprød. Vi serverer med hvide kartofler, brun sovs samt asier og tyttebær.
John Frøslev
Hej Per, tusinde tak for dit input til opskriften, næsten alt andet kogegrej kan bruges, det tager bare lidt længere tid 🙂 men godt smager det.
Mange hilsner John