Nu tager vi en tur til det nordiske, hvor skovens konge huser – Elgen.
Elgkød blev brugt i en eftertragtet gammel ret til jagtmiddage og
med en fænomenal smag og mørhed
Her bytter vi elgen ud med oksebov eller kalvebov, og det er
ikke noget ringe bytte, boven bliver ligesom smør når den
har fået en snaps, meget meget mør.
Vi går til den.
Ingredienser.:(5 – 6 pers)
1,7 kg oksebov/kalvebov
1 dl. Soja
1 dl. Ribena, solbær
4 dl. Vand
1 dl. Fløde
100 g bacon
1 fed hvidløg
1 stk. løg
1 stk. gulerod
6 – 8 stk. enebær, knust
100 g blandet svampe, kantareller eller champignon
1 kvist rosmarin
2 spsk. smør/olie til stegning
Salt og peber
Start med at tage en tykbundet stegegryde, sæt den over god varme
Tilsæt smør/olie og brun stegen godt på alle sider
Tag stegen op og stil til side
kom bacon skåret i tern i gryden
brun baconet, og kom løgene i, som er skåret i halve ringe
Sauter det i ca. 2 – 3 min.
Tilsæt hvidløgs fedet, som er knust og rosmarin kvisten
Sauter yderlige 2 min.
Tag stegen og læg den ned i gryden, oven på rodfrugterne
Tilsæt 1 dl. Soja og 1 dl. Ribena
Tilsæt 3 – 4 dl. Vand
Tilsæt de knuste enebær
Slut af med at hælde en snaps ud over kødet
Læg låg på gryden
Tilsæt svampene når der er gået en time.
Simrer nu i ca. 2 timer i alt, til kødet er mørt
Tag stegen op og pak den ind i stanniol
Indpakket skal den nu hvile i 5 – 10 min
Si skyen fra stegen over i en mindre gryde
Skum fedtet af skyen, gerne med en fedtudskiller kande
Eller med en ske
Kog skyen op og smag til med salt, peber og kulør
Jævn saucen med en meljævning eller maizena til ønsket konsistens
Pak stegen ud og skær den i pæne skiver, anrettes på et serveringsfad
Så er det tid til servering.
Dagens tallerken, Forloren Elg med hvide kartofler og tyttebær,
velbekomme
Mange glade madhilsner
John
Skriv et svar